Radioaktivt mørkt stof: Interview med Emil Brinch Holm Del 2

Som Patreon-supporter får du nu tidlig adgang til nye afsnit af "1 ting ad gangen"! Samt du kan høre det fulde interview uredigeret!
Her er anden halvdel af vores spændende interview omkring mørkt stof med Emil Brinch Holm. 

Transcript

[00:03 - 00:24] Velkommen til andet afsnit af vores interview med Emil Brinch holm fra Aarhus Universitet. Sidste uge talte vi om mørkstof, mørk energi og hvordan Emils hverdag fungerer som forsker i disse emner. Denne uge skal vi høre mere om det radioaktive mørke stof han arbejder med og måske endda muligheden for en ny femte naturkraft. 
 [00:24 - 00:47] Læn jer godt tilbage og velkommen til 1 ting af gangen. Hmm, ja, det er nemlig den rigtige lyd. Og det er jo nok underligt. Så her der skal radioaktivt forstås sådan at mørkstof kan henfalde til andre typer partikler. Lidt ligesom at vi har talt om uran før, da vi havde vores episode med Maria og med Tchernobyl-ulykkes. 
 [00:47 - 01:11] Uran er et ustabilt grundstof som kan henfalde, det går i stykker og det kan brydes op i mindre bestanddel. Så her nu siger han, hvad nu hvis mørkstof også kan være ustabilt? Og det er ikke sådan en crazy tanke faktisk. Det lyder måske vanvittigt at sige radioaktiv mørkstof, det lyder for langt ude. Det er ikke så crazy, fordi vi husker at vi skal sige, at mørkstof er fuldkommen ligesom alt andet stof. 
 [01:11 - 01:31] Det eneste forskel der er på mørkstof og det der bordet består af her og hvad vi består af. Det er at det stof vi består af, det interagerer med den elektromagnetiske kraft, så det interagerer med lys. Og mørkstof interagerer ikke med lys, men den kan være en interagerer med alle de andre kræfter. Ja, altså vi ved den interagerer med tyngdekraften. Men ved vi at den interagerer med de to andre? Nej, det ved vi faktisk ikke. 
 [01:31 - 01:55] Det er et helt andet afsnit, for det er jo sådan noget de har prøvet at kigge på i CERN med kollisionsforsøg. Men det er det, og vi har jo også andre partikler, som interagerer med nogle kræfter og ikke andre. Altså en elektron interagerer ikke med den svage og stærke kernekraft. Så lad os sige, at vi havde et univers, hvor det eneste vi kunne se som mennesker, det var partikler, der interagerede med stærke og svage kernekraft. 
 [01:55 - 02:17] Lad os sige, at det var sådan vi var konstrueret som aliens. Så ville vi ikke kunne se elektroner. Og så kunne vi sige, at der måske findes en elektron, som ikke interagerer med den her kraft. Og så er der nogen, der vil sige, at det er crazy, altså lad os kalde den mørke elektron. Du ved, det er det samme. Så du skal ikke tænke på det som noget crazy, du skal bare tænke på det som normalt stof. Hvorfor kan det ikke det? Jamen for mig er det også bare sådan, at jeg tror mørk stof har altid været sådan et... 
 [02:17 - 02:37] Så er det nogle, der siger det i et eller andet dokumentar. Then we have dark matter. Og så er man sådan, okay, og så er folk videre. Det er altså sådan en sci-fi film, sådan en dark matter reactor. Det er lige fra en Marvel film, jeg kan se det for mig. Vi samler lige noget mørk stof op. Jeg har ikke set den nye Ant-Man. Mun ikke det med det her, for den hedder sådan noget quantum stof. Quantum mania. 
 [02:38 - 02:58] Ja, men jeg kunne ikke personligt deale med det. Jeg skal nok se den for os, så kan jeg tage det. Det er sikkert en fin filmen. Det er bare mig, der er snoppet og nederen. Hvor om alting er. Det vi så kommer fra, det er at han siger, at mørk stof kan måske henfalde. Og hvad kan det have af indflydelse på universet? Han siger, at det kan ikke henfalde til stof, men til andet mørk stof. 
 [03:00 - 03:23] Okay. Hvorfor har det sådan nogle effekt? Det er så et spørgsmål. Hvorfor ændrede det på den her ligning, han begynder at regne på? Han siger, at grunden til, at det ændrer sig, det er fordi, at normalt, når vi har stof, der er radioaktivt i vores hverdag, i vores materielle verden, så udsender det ofte stråling. Så hvad nu, hvis den her mørke stof, den henfalder til andet mørk stof, og så udsender den mørk stråling? 
 [03:24 - 03:49] Så det vil sige stråling, som opfører sig ligesom lys, men som ikke interagerer med elektromagnetisk kraft alligevel. Ja, så det har en bølgelænge, lidt ligesom vi kender, og du sagde mikrobølge. Det er fuldkommen ligesom lys, det interagerer bare ikke med lys. Så det interagerer ikke med elektromagnetisme, så vi kan ikke se dem. Så der kommer lige et klip her, hvor Emil talte om det. En måde, man kan tænke på det igen, det er, at lys, det er jo fotoner. 
 [03:49 - 04:10] Det er en partikel, som vi kan se med vores øjne. Og en foton er selvfølgelig defineret ved, at vi kan se den, men der er andre ting, der definerer en foton. F.eks. at det ikke har nogen masse. Så man kan tage en perfekt kopi af fotonen, men så bare lige uden dens mulighed for at interagere elektromagnetisk. Altså med ting, som vi kan se. 
 [04:12 - 04:34] Og det er det, vi kalder for mørk stråling, som er hypotesen. Årh, vil I sige, at mørk stråling er en kraft, er det en boson, er det en kraftbærende partikel? Øh, ja. Okay, fordi så er det, du faktisk siger, at mørk stråling er faktisk en ny naturkraft. Det er faktisk det, du siger. Det kan det være, og det er der rigtig mange, der arbejder med. Det her, nu begynder det at blive crazy. 
 [04:35 - 04:56] Kan du mærke, at nu går vi op i gear, Tobias? Jeg kan også godt mærke, at nu er vi ikke journalist. Men jeg kan også mærke, at det var vist det, man kalder for et ledende spørgsmål. Ja, men det er, fordi jeg er fysiker. Det er det, du siger. Ja, det er rigtig nok. Der er mine interview evner ikke gode nok. Jeg tror, at grunden til, at jeg siger det, det er fordi, at jeg lige hæfter mig ved, at jeg ved, at fotoner er kraftbærende partikler for en elektromagnetsike kraft. 
 [04:57 - 05:17] Så hvis han siger, at der er mørk stråling, så siger han implicit, at der er en ny naturkraft. Og det vil jeg gerne highlight. Men du har ret. Det blev bare sådan lidt det, du siger. Jeg vil have det på lyd, så jeg kan få det med i podcasten. Indrøm det lidt. Du har fusket med pengene. Okay, okay. Så det, han faktisk går hen imod, det er, at man måske har en ny naturkraft. 
 [05:17 - 05:38] Ja, og han siger, at den naturkraft, det er så den, der dikterer, hvordan mørkstof henfalder. Og grunden til, at det giver mening igen, for jeg har ikke fortalt endnu, hvorfor det giver mening, at mørkstof kan henfalde. Hvorfor giver det mening? Det giver mening, fordi, at mørk stråling kan have en meget anderledes indflydelse på tyngdekraften. 
 [05:39 - 06:01] Fordi, hvis du husker på lys, som vi kender det, det interagerer jo også med tyngdekraften. På trods af, at det ikke vejer noget. Ja, det sgu jeg lige til at sige, at han syntes, at det ikke vejer noget. Men, bare fordi noget ikke vejer noget, kan det godt interagere med tyngdekraften alligevel. Newton sagde, at det skal have en masse. Så fandt vi så ud af senere, og det er faktisk ikke rigtigt. Einstein siger, at lys kan sagtens interagere med tyngdekraften. 
 [06:01 - 06:27] Det har faktisk ikke nogen med masse at gøre. Ej, jeg har godt hørt, at man kan bøje lys rundt om planeter og sådan noget. Præcis. Så det er det, der hedder, jeg tror, det kalder Einsteins linse, eller sådan en linseeffekt. Så det vil sige, at nogle gange, hvis du har noget meget tungt, som en tung stjerne, og du har en stjerne, der ligger bag den, så du egentlig ikke kan se den, for den bliver blokeret af den første stjerne. Så noget af det lys, som kommer lige omkring siden, der lige flyver forbi den store, tunge stjerne, det bliver lige bøjet lidt som en linse. 
 [06:27 - 06:49] Og så kan det ligesom lave en form for skruebold forbi den der midder stjerne, som blokerer det. Og så kan du faktisk se den stjerne alligevel. Og det har man observeret. Og så det er simpelthen lyset, der ikke har en masse, der interagerer med tyngdekraften fra den planet eller stjerne, den nu er rundt om. Ja. Og det har man observeret. Så man ved, at den her linseeffekt findes. Så han siger jo, men lys interagerer jo på en meget anden måde med tyngdekraften end stof gør. 
 [06:49 - 07:11] For der findes jo ikke lysstjerner. Der findes stjerne, der lyser. Men ikke stjerner af lys. Ja, okay. Lysstjerner, ja. Ja, dårlig navn. Han siger jo godt, okay, men det at du introducerer mørk stråling, det ændrer lignelsen fuldkommen. Fordi at det kan godt interagere med tyngdekraften, men på en anden måde. 
 [07:11 - 07:32] Det vil aldrig klumpe sig sammen. Lys bevæger sig med lyshastighed og sådan nogle ting. Så det vil aldrig klumpe sig sammen. Du kan ikke forestille dig, at mørk stråling vil klumpe sig sammen og danne en ny type stjerne, som kun består af lys. Det vil ikke ske. Men hvis det var mørk stof, så kunne det i princippet lave nogle sammenklumpninger. Altså det mørke stof kunne lave nogle sammenklumpninger? 
 [07:32 - 07:52] Ja. Men mørk stråling kan ikke. Så han siger egentlig, at hvis du tillader mørk stof at henfalde og være radioaktivt, så kan det udsende måske noget mørk stråling. Og det her mørk stråling kan også interagere med tyngdekraften, men det kan ikke sammen klumpe sig. Og når han kigger på mikrobølgebaggrundstrålingen, så kigger han altid på klumpninger af stråling. 
 [07:52 - 08:14] Og han kigger på sammenklumpninger i universet. Så det er derfor, at det kan have en effekt. Så du siger, at almindeligt lys kan godt sammenklumpe? Nej. Så pendanten er ligesom, at almindeligt lys ikke kan sammenklumpe, så kan mørk stråling heller ikke. Men hvis du nu siger, at vi laver ingredienslisten, vi siger 5% af universet er mørk stof. 
 [08:15 - 08:36] Hvis du nu tillader 1% af de 5% at være radioaktivt, så vil det jo fra starten af opføre sig på en måde. Så vil det over tid henfalde det her radioaktive mørke stof. Og så vil det udsende noget mørk stråling, som kan gøre noget andet, i forhold til hvis det bare havde startet med at være mørk stof det hele. Okay, så det vil sige, at normalt når man så kigger efter de her klumper af kosmisk baggrundsstråling. 
 [08:37 - 09:00] Ja. Det forstår jeg bare ikke, hvordan giver det så mening at kigge på det overhovedet, hvis det ikke klumper sig sammen? Det er godt klumpet, altså hvad hedder det? Så grunden til, altså lyset klumper sig ikke sammen, ligesom stjerner gør. Men en sammenklumpning af lys kan du jo også sammenligne med en stjerne. Hvis du ser op på himlen og ser en stjerne, der lyser ned på dig, så ser du jo egentlig en klump af lys. 
 [09:00 - 09:24] Du ser et område med en høj intensitet af lys. Og hvis du kigger ved siden af, så ser du intet lys. Ja. Men når du kigger på stjernerne, er det jo ikke fordi, at lyset har klumpet sig sammen. Det er bare fordi, lyset kommer fra en klump af noget. Yes, okay. Okay, så vil du kigge på noget. Hvis du ser en klumpning af kosmisk mikrobølge stråling, så vil det komme fra mørkstof, der var klumpet sammen. 
 [09:24 - 09:48] Måske. Nej. Det kan det ikke gøre. Så den stråling, vi kigger på, kommer af klumpningen af ting, som vi kan se. Men hvordan de klumper, afhænger af mørkstof, fordi den trækker i også normalt stof. Okay. Fordi vi ikke kan se det, der kommer fra det mørke stof. Okay, men så fordi det mørke stof kan påvirke andet stof, der udgiver kosmisk mikrobølge stråling. 
[09:48 - 10:11] Yes. Holy moly. Jesus Christ. Jeg kan godt forstå, at Emil har svært ved at forklare, hvad han laver til sine forældre. Ja, det kan du godt forstå. Det her er ikke noget, man lige tager over en kop kaffe søndag eftermiddag. Det er tough stuff. Det sidste, vi lige skal nå, er at tale om, at det her er ret kontroversielt. Der er ikke mange forskere, som tror på radioaktiv mørkstof endnu. 
 [10:11 - 10:35] Men Emil har for nylig udgivet en artikel, hvor han faktisk, hvad jeg vil mene, viser ret fint, at der er gode indikationer på, at mørkstof kan være radioaktivt. Og det sidste, vi skal tale om, det er hans forsknings resultater, efter han har bagt den her kage. Yes, fedt. Okay, det var lige noget af en omgang, vi gik igennem. 
 [11:11 - 11:37] Så bare lige for, at jeg lige er helt med. Så har vi snakket nu om, hvad det er Emil sidder og bruger. Han er teoretiker, så han sidder og laver alle de her udregninger. Han observerer ikke selv på ting, så han laver de her simuleringer og prøver at se, hvordan virkeligheden passer med hans simuleringer, det han ser. Og så siger du, at han kommer frem til, at måske kan det her mørkestof være radioaktivt. 
 [11:37 - 11:58] Men jeg ved ikke rigtigt, om du forklarede hvorfor, at han kom med det argument. Det er nemlig rigtigt, det har jeg nemlig overhovedet ikke forklaret. Okay. Og det kommer nu. Fedt. Så man kunne blive inspireret af at tænke på, at hvis mørkestof er ligesom normalt stof, så kan det være, at det også er radioaktivt. Det er en tanke. Og vi har talt om, at det kan have en indflydelse, fordi mørkstråling, blablabla, alt det bliver talt om. 
 [11:59 - 12:21] Så det vil sige, at det kan godt have en effekt. Så er spørgsmålet, at nu skal du sammenligne din teoretiske billede af den her mikrobølgebaggrund, der er over det hele, sammen med det målte billede af mikrobølgebaggrunden. Ja. Hvordan sammenligner du det? Det er spørgsmålet. Hvordan, når du kigger på de her to billeder, hvornår ser du på dem og tænker, Nå, det er sgu da meget godt det her, vi er færdige. 
 [12:21 - 12:46] Ja, men det er ikke lige sådan et billede, man bare lægger oven på hinanden med sådan et gennemlæst papir, at man kan se, det passer perfekt. Du ved, det er også for subjektivt, vi skal have noget mere konkret. Vi skal være mere matematisk konkret, og der har vi jo statistik. Tilbage i gymnasiet, Tobias, jeg ved ikke, om du husker det eller noget, der var det jo sådan noget, Hvor gammel tror du, jeg er? Det ved jeg ikke. Du har i hvert fald mere skæg, end jeg har, det er sikkert. Men der var sådan noget, der hed, goodness and fit test, og sådan nogle ting. 
 [12:47 - 13:08] Og det er en måde, hvor man kan sammenligne data og teori med, og se, hvor godt passer de sammen. Og mere vigtigt, hvad er chancen? For i statistik, der taler vi altid om, hvad er chancen for, at det data, du har målt, og det du har regnet på, det bare passer sammen af tilfældigheder. For eksempel, hvis du spørger mig, hvor mange penge har jeg i lommen, 
 [13:08 - 13:29] og jeg så tager to terninger og slår dem, og får 12, og det viser sig at være 12 kroner, du har i lommen, så er der jo ingen relation mellem terningerne, som er min metode for at finde ud af det, og hvad du har, som er målningen. Ja, så er det bare random. Det er tydeligvis bare random, der er ikke nogen sammenhæng. Og vi skal jo sørge for, at vi ikke bare kaster med terninger, og så passer tingene bare tilfældigt, og så tror vi, der er en relation. 
 [13:30 - 13:52] Det er statistik. Det er nemlig statistik. Det er test, det er her. Så vi taler altid om, hvad er chancen for, at du er heldig, og bare har randomlig fundet noget, der passer på din måling. Og jo mindre den chance er, jo bedre. Vi kan aldrig sige med sikkerhed, at vi har fundet det rigtige svar. Vi kan bare sige, at chancen for, at vores måling og vores teori, at rent randomness passer sammen, 
 [13:52 - 14:14] den er mindre end en milliard. Og så plejer vi at sige, at når så er den så lav, så må vi antage, at det er fordi, at vi regner på, hvad der rigtig sker. Ja, ja. Som alt, jeg tror, at det er lidt det der, man nok har haft, det har vi også begge to haft masser af, når man snakker om dem, der kom på alle de statistiske udtryk helt tilbage, hvor langt for mange hundrede år siden. At det, man kommer op til, at man aldrig kan bekræfte noget, 
 [14:14 - 14:35] men man kan ligesom afkræfte, at det ikke er rigtigt. Ja. Altså, at man sådan, det er lidt dårligt forklaret. Nej, nej, men jeg kan forklare det. Det, jeg burde sige, burde det være at sige, at du kan aldrig bekræfte, at din teori passer med din måling. Fordi der er altid en chance for, der er altid en lille bitte chance for, at det bare var tilfældigt, at det passede sammen. 
 [14:35 - 14:57] Ja. Vores statistik vil aldrig sige, at der ikke er nogen chance for, at det kunne være tilfældigt. Den vil altid sige, at der er en meget, meget lille chance. Ja. Men omvendt, du kan sagtens sige, at noget er forkert. Ja. Du kan godt sige, at det her, det passer ikke sammen. Fordi hvis din teori er rigtigt, så skulle x ske. Ja. Og x sker ikke, det vil sige, at din teori er forkert. Yes. Så vi kan sagtens afkræfte, men vi kan aldrig bekræfte, fordi der er altid en chance for, at vi bare er heldige. 
 [14:57 - 15:19] Ja. Ja, ja, ja. Så i det her tilfælde, der taler Emil om, at der er to forskellige statistiske matematikmodeller for at sammenligne data og teori. Og det kommer her. Så traditionelt set, så er Bayesian karakteriseret ved, at det tillader lidt mere en subjektiv holdning til statistik. 
 [15:20 - 15:40] Altså som brugeren, altså personligt, det er den, der arbejder med det? Som brugeren, ja. Okay. Så det der ligesom er hjørnestenen i Bayesians statistik, det er det, der hedder base-sætning, som er en ligning. Aha. Og den ligning fortæller dig, at hvis du har et eller andet forudindtaget holdning om, hvad der er sandt, og du så går ud og laver et eller andet eksperiment, 
 [15:40 - 16:06] hvordan skal du så ændre din holdning baseret på det nye eksperiment? Altså hvad er din nye holdning til, hvordan det her forholder sig, efter du har lavet dit eksperiment? Okay. Og det er lidt sjovt, fordi i frekventistisk statistik, der er der ikke det der med den forudindtaget holdning. Der er det bare, at du har et eksperiment, nu har du et eller andet nyheden fra det eksperiment. Okay, det Emil siger her, det er, at han sammenligner 2 forskellige statistikmodeller, 
 [16:06 - 16:26] det er Bayesian statistik og frekventistisk statistik, siger han. Og det der er med den første, det er, at når du giver et gæt på, hvordan, så det er vigtigt at sige her, at vi sagde, at Emil startede med en ingrediens liste. Ja. Okay, så han siger, at der er så og så mange procent af de her forskellige dele. 
 [16:27 - 16:48] Når han så sammenligner det her med universet, så får han en vis overensstemmelse for, hvor godt det matcher. Ja. Okay, så kan han jo finde, så kan han prøve at skrue lidt på tallene og sige, hvad nu hvis vi tilføjer 1% mere mørkstof? Gør det det bedre eller værre? Mhm. Eller hvis vi ændrer det her, eller hvis vi ændrer det her. Og så vil hans program side og justere alle tallene op og ned og op og ned, 
 [16:48 - 17:10] indtil de finder den bedste løsning på, hvad hedder det, på problemet. Og finder den bedste model, der sammenligner bedst med det vi har målt. Ja, så man har faktisk allerede et mål, man vil nå hen til i enden. Ja, man har et mål, man vil nå hen til i enden, men mere vigtigt, du bliver nødt til at give maskinen et udgangspunkt. Og det er vigtigt at forstå i det her tilfælde, 
 [17:11 - 17:32] at for at han siger, det hedder en base sætning, så den her matematik, den siger, at hvis du giver et gæt, hvis du siger, jeg tror x, jeg tror kagen består af sukker, så vil den her matematiske ligning, den vil kunne kigge på, hvad vi har målt, hvad du har gættet, og så kan den fortælle dig, hvad skal du ændre, 
 [17:33 - 17:53] for at få et bedre resultat. Så den vil sige, ja, du gættede på sukker, det er faktisk brunsukker, men hvis du ikke gætter på noget, så aner den ikke, hvad der sker. Nej, okay, så det er som hjælpen på vej. Ja, og i det her tilfælde, skal du ikke bare sige, det er sukker, du skal sige, hvor mange procent sukker det er. Men du bliver nødt til at starte med et gæt, så det vil sige, og der siger Emil, det er lidt subjektivt det her jo, 
 [17:53 - 18:15] for at du skal have din maskine, der kan sammenligne med data og eksperimenter, og skrue op og ned på, hvor mange procent er mørkstof og bla bla bla, for at have det her, så skal du starte med at sige, jeg tror, der er 5% mørkstof, jeg tror 1% er det er radioaktivt, og jeg tror, der er så og så meget mere energi, og så kan maskinen justere. Men du har allerede givet maskinen en retning, og der har du som menneske gået ind og påvirket matematikken. 
 [18:15 - 18:36] Ja, ja, ja. Det kan du aldrig gøre. Never do it. Og så kan man sige, så taler han om, jamen der er også en anden type algoritme til at optimere det her, og sammenligne data og teorier, det hedder frekventistisk statistik, og der siger han, der er du helt unbiased,så der fortæller du systemet, hvad den har at lege med, men du fortæller den ikke, hvor meget sukker der er i kagen. Nej, det må den selv finde ud af. 
 [18:36 - 18:58] Det må den selv finde ud af, og så på den måde,så prøver du lidt at løsrive din personlige bias for systemet, og det lyder jo pissegodt, det lyder super, det er jo lige til højre benet for naturvidenskab, fjerne mennesker, ren logik, elsker det. Hvorfor har man ikke bare gjort det hele tiden? For det her er ikke en ny ting, frekventistisk statistik. Grunden til, at man ikke har gjort det de sidste mange, mange år, det er, at det er virkelig, virkelig med det med, 
 [18:58 - 19:19] altså det er virkelig krævende for en computer at regne på det her. Jeg skulle faktisk lige til at sige, da du kom med den første idé om, at man skulle komme med et gæt, så sad jeg og tænkte på, hvorfor går man ikke bare igennem alle muligheder? Ja. Og det er jo lidt det. Det tager en dum langtid, og med dum langtid, så mener jeg 100 vis år. Ja. Så. Han sagde faktisk Emil, at når han laver en udregning, så tager det faktisk kun et sekund. 
 [19:19 - 19:42] Og der var jeg sådan, wow, tager det et sekund for at du giver den ingredienslisten til den, så kommer med et udgangspunkt, den kan sammenligne med, eller en mikro baggrundsstråling. Så tænkte jeg, ja. Så tænkte jeg, hold kæft, det er hurtigt. Så sagde han, nej, det er skide langsomt. Fordi den skal lave, den skal igennem. Når du skal lave sådan en, når du har en masse ting, du kan skrue på, mængden af mørkstof, mængden af mørk energi og sådan noget, for at optimere det her system, så siger han, det kan godt tage en uge, 
 [19:42 - 20:03] eller en måned for den at optimere det her. Nå, så hver gang han har lavet den, den måske bliver den nye, så den skal lave sådan en. Det er fordi, den skal igennem så mange gæt. Ja, ja. Det er jo forkert. Så rejser den længere og længere og længere. Ja, ja, ja. For at gøre det bedre, og for at gøre det bedre, og for at matche det. Fordi den om et sekund virker kort tid, så er det fordi, det skal igennem så og så og så mange løsninger. Lidt machine learning-agtigt. Man skal ligesom lære den, og skal igennem flere forsøg, 
 [20:03 - 20:23] hvor den bliver bedre og bedre og bedre. Hele tiden, så siger han, du starter med 5% mørkstof, men så skal den tjekke 5,1 og 5,2 og 5,3. Hvis den så skal igennem en million forsøg, og hver forsøg tager et sekund. Og du skal huske på, at det er jo kun mørkstof, du skruer op og ned på. Du skruer jo også op på mørk energi, og det kan jo være, at det bliver bedre, hvis du bare skruer op for mørkstof, mængden af mørkstof, så bliver det måske dårligere. 
 [20:23 - 20:44] Men hvis du skruer op for mørkstof, og skruer ned for mørk energi samtidig, så bliver det måske overordnet set bedre. Så der er en masse sammenhæng mellem det, og du ved, det er et kompliceret system, det er. Når du skal gøre det en milliard gange, så tager det hurtigt en milliard sekunder, og så tager det hurtigt rigtig lang tid. Jeg tror, hvis det er en milliard sekunder, så er det sådan 13 år. Præcis, og det er det, der er problemet. Så derfor vil du overhovedet ikke over, 
 [20:44 - 21:04] og det er sådan, det er lige nu. Gud, når du skal bruge den her anden sammenligningsmodel, eller andet algoritme, den her frekventistisk statistik, så tager det endnu længere tid. Så er man sådan, okay, no way Jose, det kan ikke blive gjort, lad os lave noget andet. Men han siger så, okay, de har faktisk optimeret i deres forskningsgrupper, de har lavet en masse finter og smartere matematiske tricks, til at gøre den her proces hurtigere. 
 [21:04 - 21:24] Han fortæller også om en af hans kollegaer, Andreas, han har lavet nogle AI-modeller, til at prøve at lave den her frekventistiske statistik, modellering og sådan nogen ting. Så han siger, man vil ikke sige for meget om det, men nogle af de udregninger, de har lavet til fremtidige publikationer, der har de fået, det højeste var, at de har fået noget, der ville tage tre uger, det kan nås på en eftermiddag. 
 [21:24 - 21:48] Det eddermame en opgradering. Ja, det må man sige. Altså så kan du virkelig nå meget. Så det glæder jeg mig til at høre, med en anden gang, når de får publiceret det. Ja. Så nu, når de har lavet en masse smarte finder, så kan de begynde at bruge den her unbiased statistik. Og lad os sige, hvad finder de så ud af, når de nu bruger den her nye statistikform? Vi antager ikke, at det er det hele af det mørke stof, der er henfaldet. 
 [21:49 - 22:10] Vi siger bare, at der er en lille del, en variable del faktisk, af det mørke stof, som er henfaldet. Og det er typisk sådan 3-5 procent, den størrelsesorden. Okay. Og de her 3-5 procent, de kan enten, viser den basianske analyse, enten så henfalder de super, super langsomt, det vil sige, at det her egentlig ikke henfalder i dag, eller også så henfalder det med det samme, altså super, super, super hurtigt. 
 [22:10 - 22:32] Right, okay. Så det er ligesom de to områder, data kan tillade lige nu, fra den basianske analyse. Men det er super interessant lige præcis her, fordi det viser sig, at den frekventistiske analyse, siger noget helt andet, hvilket jo betyder, at det svar, man fik fra den basianske analyse, må være domineret af den forud anataget holdning, 
 [22:32 - 22:52] man havde pålagt. Okay. Og det er rigtig svært at have med at gøre, for det er jo ikke fordi, man havde sagt, at jeg tror, det enten henfalder med det samme, eller overhovedet ikke. Det er meget mere subtilt, hvordan det egentlig kommer frem. Okay. Ja. Det er lidt crazy det der, fordi Emil siger faktisk, 
 [22:52 - 23:15] at hvis du bruger den her gamle matematik-metode, hvor du skal give det et gæt først, og så kan den justere på det, og du skal komme med en subjektiv holdning først, så siger matematikken, og så siger den data, de sammenligner med, jamen enten så tager det så lang tid, hvor det her mørkstoffer henfalder, som han siger, det ville ikke have gjort det i dag, så det ville slet ikke have henfaldet i 13 milliarder år, svarende til, at så er det ikke nogen effekt på vores måling. 
 [23:15 - 23:35] Ja, eller så er det gjort lige med det samme. Så er det gjort lige med det samme, og så er det ikke nogen effekt. Ja, okay. Fordi vi kan sige, at der ikke er nogen effekt, så er det enten en eller anden, men jeg gætter dig på, at der ikke er nogen forklaring på, hvorfor det skulle være det ene eller det andet. Det siger data. Ja. Data siger, at for at det skal give en god model, så skal det ikke have nogen effekt. Ja. Og så kan man sige, det er jo nok ikke så betydeligt. Nej, nej. 
 [23:35 - 23:57] Men han siger så, at hvis vi tager den her nye, den her frekventistiske statistikmodel, så siger den noget helt andet. Og det er jo den, der var unbiased. Præcis. Du tager den unbiased, og så får du lige pludselig, at det kan have en stor effekt faktisk. Ja. Og det er jo crazy, fordi som Emil siger, så betyder det jo faktisk, at det, der fik den anden til at virke, det var vores biased-hed. Altså, der eneste, der er forskel med de to statistikmodeller, 
 [23:57 - 24:19] det er, om du giver den en biased, som du giver den en menneskelig holdning. Og når du tager den menneskelige del ud af ligningen, så lige pludselig, så er radioaktivt mørkstof en god model for det. Okay, ja. Så det, han siger med den frekventistiske, den der unbiased-metode, der ser vi, at det godt kan give mening, at var det det der 5%? 3-5%? Han siger, at det er 3-5% af det mørke stof, 
 [24:19 - 24:40] som er radioaktivt. Okay. Så hvis mørkstof er 5% af hele universet, så er 3-5% af de 5%, af det der kan være radioaktivt. Okay, okay. Så det er jo rimelig crazy, for det peger faktisk hen imod, at mørkstof kan være radioaktivt, det kan have en stor betydning effekt på vores univers, hvordan det udvikler sig, 
 [24:40 - 25:00] og det endda faktisk hentyder til, at der måske er en ny naturkraft, den 5. naturkraft. Ja. Som dikterer henfald af mørkstof. Det er jo fuldkommen crazy det her. Det er rimelig crazy. Det er nogle vanvittige udtagelser. Ja. Meget af det her skal jo tjekkes igennem, og der er sikkert en masse fysikere, der har nogle spørgsmål, og nogle kritikker af den her forskning. Det er der altid, og det er supergodt, 
 [25:00 - 25:22] for det gør, at tingene bliver tæsket ordentligt igennem. Så vi ved, at hvis folk stadig taler om radioaktivt mørkstof om 10 år, så var det nok noget om snakken. Ja. Det var faktisk alt hvad jeg havde. Det siger jeg som om det ikke var så meget. Det var bare de 2-10 minutter, eller en time. Ja. Jeg tror jeg sidder lidt tilbage lidt overvældet, 
 [25:22 - 25:45] og jeg vil sige, det var godt nok rigtig meget information på meget kort tid. Men jeg synes, det eneste jeg lige tror, jeg lige har at sige, det er, hvad vil du tro, at det betyder? Lad os nu sige, at vi har en 3-5% af det mørkestof, der er til stede, der potentielt er radioaktivt. Hvad kunne det have af effekter? Hvad vil det betyde for både vores univers, 
 [25:45 - 26:07] som vi kender det, eller også bare så for fysikken? Hvad vil det betyde? Det vil så være noget med en ny naturkraft, men... Altså det, det det vil betyde for mig, som gør det hele lidt mere spændende, det er jo, at vi har været i det her problem i fysikken, de sidste 50 år må det have været, hvor vi har ikke rigtig nogen ordentlig model for det hele. Vi vil meget gerne have en samlet model for hele universet, 
 [26:08 - 26:28] og alle fysikkens lov samlet et. Ja. Det bedste bud vi har indtil videre, det er det her strengteori. Ja. Det er en komplet teori, og det er meget sjældent man siger komplet. I fysik, når man siger komplet, så mener man det. Det betyder, at den har alt, og der er ikke nogen spørgsmål ved om, hvem den har alt. Okay. Det er en komplet teori, der faktisk forklarer alle partikler, hvad partikler er, hvad er en elektron faktisk, 
 [26:28 - 26:48] det forklarer den. Den forklarer mørkt stof, den forklarer hvordan mørkt stof kan interagere, hvordan det kan forekomme, og den binder alle naturkræfterne sammen i en. Det er en utrolig smuk, matematisk teori, der forklarer alt. Den har et kæmpe problem. Man kan ikke teste den. Og med det mener jeg, den her teori, den forudsiger ikke noget nyt, som vi ikke har observeret. Og det vil sige, 
 [26:49 - 27:09] så ved du ikke om den passer. Hvis den her teori kunne forudsige alt, hvad der er i universet, og så skal der findes den her stjerne, der hedder stjerne Y. Og så siger du, en ny stjerne, stjerne Y, den har jeg aldrig hørt om, aldrig set før. Og du så går ud og kigger i universet, og du observerer stjerne Y, så er du sådan, holy moly, det er jo fantastisk. Men det gør den ikke, den har ikke forudsagt noget nyt. Og derfor kan vi ikke vide, 
 [27:09 - 27:30] om du bare har matchet teori og data, eller om du faktisk har fundet den reelle over sag. Du har fundet noget, der passer med alt det, vi ser nu her. Præcis, og det er der er problemet. Men, hvis mørkstof kan være radioaktivt, så skal det også være til stede i strengteorien. Yes. Og det er et spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Jeg ved ikke, 
 [27:30 - 27:53] om de modeller, vi har af strengteori, om det forudsiger radioaktivt mørkstof. For hvis det ikke gør det, så har vi lige pludselig noget mod teorien. Okay, og det betyder lige pludselig ret meget. Det er det, vi talte om før, i forhold til, at du kan aldrig bekræfte teorier, men du kan godt falsificere dem. Ja. Du kan godt sige, at teorien forudsiger ikke det her, ergo er det ikke rigtigt. Og det vil være huge. Omvendt, det kan også være, 
 [27:53 - 28:14] at hvis teorien så ikke indeholder det her, så kan det være, at du kan lave en ny strengteori, og så kan det være, at de ting, du skal ændre, for at få radioaktivt mørkstof med i modellen, det vil måske give nogle nye forudsigelser. Ja, som så vil forudsige noget, som vi så kan finde. Ja, fordi du har nu introduceret den manglende del af teorien, som gør det hele komplet. 
 [28:14 - 28:34] Ja. Og så forudsiger den noget nyt, som vi kan sammenligne med. Så det vil for mig være det helt store. Det vil være fantastisk. Så ser det jo ret vildt ud. Så det er jo ligesom, man kan sige, at det er et skridt i, altså ud fra der er mange nyfund, som der kan være noget, når vi finder frem til det, kan det passe ind i strengteorien, eller et eller andet. Altså det er ikke kun det eneste sted, altså mørkstof, 
 [28:34 - 28:55] det er også andre steder, og radioaktiv mørkstof. Men det er jo det, som alle, eller ikke alle, men folk der arbejder med det her, de ligesom prøver at se og hjælpe med, kan vi finde noget, der kan gøre, at vi kan få en teori til at passe. Okay mega spændende. Ja, det synes jeg nemlig også. Fedt mand. Der er lige en ting, jeg skal huske at sige. Det her interview, jeg har med Emil, det er ca. 50 minutter lang. Vi taler om helt vildt mange ting. 
 [28:55 - 29:17] Vi nørder virkelig. Ja, det var kun nærmest 4-5 minutter. Ja, ja, ud af 50 minutter lang interview, vi går ned i alle mulige ting, og det størrelser en slags ligning og sådan noget. Det er meget hyggeligt. Men ligesom på det samme format, som vi har nu, Tobias, hvis man er interesseret i at høre hele interviewet, som podcast, så kan man støtte os på Patreon. Ja. Vi har en Patreon, man kan gå ind og støtte os, give 10 kroner pr. afsnit, eller lidt mere. Linket ligger i bioen her, 
 [29:17 - 29:37] på hvor end du hører til den her, på Spotify eller Apple Podcast. Der ligger nemlig vores Patreons link. Så hvis du kunne tænke dig det, så kan du gå ind og subscribe til os på Patreon, og så kan du få adgang til det her interview, og fremtidens interviewer vi laver. Ja, og hvad koster det? 10 kroner pr. afsnit. Så det er satme nemt. Og det kan gøre, at vi kan lave flere af sådan nogle interviews, så vi kan købe noget af det udstyr, vi skal bruge til at få bedre lyd, 
 [29:37 - 29:57] eller mere indhold til SoMe i osv. Præcis. Ja. Og så vil jeg til sidst også sige, hvis det er sådan, at I synes det var fedt det her med, at vi laver et interview, og vi kombinerer det, at vi har interviewet en, som der ved lige lidt mere med specifikke emner, end vi gør, end hvad vi lige kan researche. Så endelig giv os noget feedback, skriv til os, 
 [29:58 - 30:57] eller sig, om I kan lide det. Vi er vildt interesserede i at høre, hvad I synes. Præcis. Og med det, så tror jeg, vi vil sige tak for i dag