1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap
Hvorfor skal du lytte til os? Vi er to nørder med en en stor passion for naturvidenskab. I vores podcast gør vi op med de dårlige analogier og unuancerede forklaringer, der dominerer formidlingen af naturvidenskab og forskning i nyhederne. Vi formidler komplekse naturvidenskabelige koncepter og forskningsnyheder og snakker om dem så alle kan være med.
Føler du, det er noget for dig, så lyt med - det er gratis. Hvis du har ris eller ros eller forslag til afsnit, så skriv til os på 1tingadgangen@gmail.com eller find os på sociale medier.
Tobias Wang Bjerg og Villads Lundsteen Jacobsen er to tidligere formidlere fra Science Museerne i Aarhus og nu PhD studerende indenfor henholdsvis biomedicin og kernefysik.
1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap
Rejsespecial del 3 - Solcreme, solstik, og rynkede fingre?
I dette sidste afsnit af vores rejsespecial handler det om det man måske kan opleve når man ligger ved poolen på Mallorca i 39 graders solskin. En temperatur vi nok bliver nødt til at vænne os til. Huden brænder af solens UV stråler, varmen kan få din krop til at overophede, og vandet i poolen kan gøre noget underligt ved din hud. I dette afsnit handler det overraskende meget om din hud, og hvad der sker med den på vores ferier.
PS. I afsnittet nævner jeg (Tobias) at man har tynd hud i håndfladen og under fødderne, og dette er ikke rigtigt. Det er omvendt klassificeret (tyk hud = håndflade og sålen). Dog er det rigtigt at dermis (som er underhuden) er tyndere i håndfladen, da vi ikke har hårkirtler i håndfladerne, og vi skal have nærmere adgang til nerveender for vores følesans. Og modsat har vores resterende hud en tykkere dermis (for bl.a. at inkludere hårkirtler, fedt etc.) Jeg beklager misforståelsen! Læs mere om forskellen her
Mere info til nørden
Værter: Villads Lundsteen Jacobsen og Tobias Wang Bjerg
Hjemmeside: https://1tingadgangen.buzzsprout.com/
Facebook: https://www.facebook.com/1tingadgangen/
Instagram: https://www.instagram.com/1tingadgangen/