1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap

De største videnskabelige gennembrud fra 2024, du (måske) gik glip af

Share episode

I dette afsnit diskuterer Tobias og Villads nogle af de største naturvidenskabelige gennembrud fra 2024, som måske er gået under radaren for de fleste. Vi taler om ny landbrugsteknologi, "vaccine" mod HIV, kvantecomputere, grafen-transistorer og en komplet kortlægning af bananfluens hjerne.

Support the show

Værter: Villads Lundsteen Jacobsen og Tobias Wang Bjerg
Hjemmeside: https://1tingadgangen.buzzsprout.com/
Facebook: https://www.facebook.com/1tingadgangen/
Instagram: https://www.instagram.com/1tingadgangen/

Interview:

2024 har været et langt år kortere end nogen, men bestemt længere end andre. Men på trods af et hav af dårlige nyheder, er der også sket meget godt. Og det det vi skal snakke om i dag. De vigtigste videnskabs nyheder fra 2024 eller i hvert fald dem Tobias og jeg synes er vigtigst. Velkommen til én ting af gangen. Du ved os

Speak:

Ja.

Interview:

og har i frasen Er du jeg kan du.

Speak:

A har.

Interview:

Og jeg har et dejligt hvis så jeg har lavet jeg vil go jeg begå en fejl, er jeg dummere lidt.

Speak:

Og kage.

Interview:

Så jeg tænkte hei, kunne det ikke være hyggeligt hvis vi lavet en konkurrence og så gav nogle kopper ud til nogle Nydam som måske vil have dem?

Speak:

Jeg.

Interview:

Så kan det jo være hyggeligt. Det er december.

Speak:

Er helt enig

Interview:

Ja, men problemet er bare, at vi har fået som han beskrevet og så mange kommentarer, at i ved det ikke så nemt ved folk

Speak:

og har det rigtig.

Interview:

og så og der er der bare jeg jo dummere fordi jeg tænkte hvis jeg nu jeg tænkte i starten der skal være et spørgsmål omkring noget fysik og noget medicin og biologi Men så gik det også op for mig Hvor kan I med alle folk jo bare google svaret og skriv den så det gør det. Så er det lige meget.

Speak:

Y.

Interview:

Ret og din opgave vil være, så lad os bare lave sådan lidt nyt med som en personlig ting omkring hvorfor man gerne vil have en kop. Hvis man nu gerne vil ha en kop og problem og tage ting af, så går alle vel med mig og man problem er det meget når folk så bare skriver nogle mega fede og personlige og sjove kommentarer og beskeder som i bare lyst til give alle en kop.

Speak:

Der er fuldstændig fuldstændig

Interview:

Er der jo ikke nogen, der er der, så folk kan fortælle om deres arbejde, og hvordan de lytter til dem, og hvad de snakker med deres venner om den, eller hvordan de har opdaget den, eller om de npr nogen anbefaler den til mange mennesker. Det med sådan en, det er jo bare om ikke mange mega søde mennesker som alle bare har fortjent en kop. Og fordi

Speak:

ord, på sandt.

Interview:

jeg har valgt et spørsmål som var mere personligt, så skal jeg vælge nogen fra og det tjener.

Speak:

Her.

Interview:

Hvis vi nu bare havde valgt et land. Kynisk spørgsmål som nævn det sidste primtal på. Så kunne alle have skrevet det ned fra Wikipedia, og så kunne det bare sig glad, og så er det mere fair. Det er stadigvæk fair, ikke det jeg siger. Det er bare sådan at. Hvor jeg skal forholde mig, tegner mennesker.

Speak:

Er.

Interview:

Det er ubehageligt.

Speak:

To.

Interview:

Men er nu hjem så man ved vi har. Vi har kikket beskederne igennem, vi har kikket kommentarene igennem, vi har på en anden måde faktisk fundet nogle folk der har vundet nogle karper og vi endte faktisk med at tilføj en kop mere, så letter Birna faktisk med at sende fire kopper af sted.

Speak:

Er.

Interview:

Alene fordi det var så forbandet svært. Og vi kunne ikke nænne. Gør det brænder på.

Speak:

Fuldstændigt og ud over det, som du også har nok nævnt, som er f.eks. navn. Men vi er der efter vi fandt så mange. Men skal du godt have en kop, så tjek vi Bülows at lave en en konkurrence mere.

Interview:

Fuldkommen, så vi allerede sige. Nu vinder man ikke en kop i denne omgang, så kommer der en her i foråret igen, fordi vi har der interesse for dem, så vi laver det.

Speak:

Er over mig, kan jeg så sige i det jeg kalder sådan lidt steder lidt for at det ikke kommer til at wit blive bare sib. Sige ja eller svare på hvad er det sejeste Prince? Alt men facts svarer man ikke i kan google sig til det, men man bør man skal. Ja, man skal faktisk hjælpe os lidt.

Interview:

Bedre spørgsmål.

Speak:

Jeg vi bliver. Vi har faktisk brug for jeres hjælp, når vi kommer til det, så er det lidt en teaser. Og dem som som som er villige til at hjælpe os, de er de kære os og med til at vinde en en kop. Så det der med lidt dette kommer i det nye år.

Interview:

Det bliver en kort haul, business transfer

Speak:

Fuldstændig

Interview:

og information.

Speak:

fuldstændig

Interview:

Vi ved, vi har nogle venner her, men vi nævner mig.

Speak:

s.

Interview:

Der er fire venner, De kommer her. Vi nævner kun fornavnet. Vi anser ikke jeres efternavn Josephine, Julie, Johan og Lasse.

Speak:

Præcis.

Interview:

3 Jf. l og hvis I i tvivl om Orb, i hvilken Julie er det? Er det mig, Julie En anden? Julie så så og hvis så har I fået en besked. På nuværende tidspunkt er der

Speak:

Jeg

Interview:

også kom ud med jer under en kop samt fire venner og har vi. Der er ikke nogen kop til mig, rider frøken. Fascinerende i frygt for at blive beskyldt for

Speak:

nipper

Interview:

at få

Speak:

til.

Interview:

konkurrence snyd.

Speak:

Derfor vis. Det kan være hun ender med at. Du vil da ikke tage os af dig. Glemmer Surftown endelig vand?

Interview:

Hun er overrasket. Stærkt hvad fandt.

Speak:

Er 100.

Interview:

Når Angeles vi skal videre i dagens afsnit. Nu er det ude i verden.

Speak:

Det det. Så i dag tænkte jeg, at vi skulle prøve at give lidt tilbage på året, der er gået. Vi har jo snakket om, at vi i december vil prøve at lave en afsnit, der er lidt mere a la et Har dit, som måske ikke kan dykke så meget ned i aller aller tungeste emner, og nu når det juletid. Men hvad er det? December kan ud over hvad jul? Det kan jo også være et tidspunkt, hvor vi kigger tilbage på året der er gået, og en ting som medier ofte gør for meget. Og det er jo netop var bare snak om alle de dårlige ting der sker i verden. Men især inden for videnskab, så sker der jo rigtig mange vilde ting hele tiden. At de bliver. Der bliver fundet de vildeste ting, som der kan have de største konsekvenser på den gode måde for fremtidens medicin, for klimaet, teknologi, for fysik og alle mulige ting. Og i dag tænke vi vi prver at tage fat i nogle af de sunde store naturvidenskabelige gennembrud, der er kommet i løbet af året og så tage fat i hvorfor i de store de har gennembrud, og hvad kan de egentlig betyde som for fremtiden inden indenfor de respektive emne? Det indenfor

Interview:

Præcis, og vi starter simpelthen med nogle nyheder fra lægevidenskaben.

Speak:

s.

Interview:

Så går vi til nyheder fra fysik, og så skulle du være i noget bioteknologi.

Speak:

Bias.

Interview:

Som formodentlig ligger et sted mellem fysik og medicin.

Speak:

Er det kan man sige, og det vil sige, det følger lidt det vi har så i dag. Det er jo dem, det er de emner og de gennembrud, som vi har fundet, som vi synes var interessante. Men det er jo ikke ensbetydende med det. Det eneste, der er sket, der, er og sker jo så mange.

Interview:

Der er faktisk et virkelig meget og jeg er knust af. Der er bare så Oversigten over de større nyheder inden for fysik i 24 24. Klasserne holdt op. Er altså du kunne være kærkommen til at få dem alle sammen, så det er sådan lidt det egentlig virkelig bare ville læses. Personlig liste over hvad han synes er fedt

Speak:

Var

Interview:

der.

Speak:

sidst. Så

Interview:

Almue

Speak:

hvis der er nogen, hvis der er nogen der synes efterfølgende er der noget vi har glemt eller. Den her nyhed var fandme fed. Hvorfor snakke ik om den?

Interview:

er jeg.

Speak:

Eller hvis i synes at en af dem i tog fat i, at vi måske skulle dykke mere ned i den, så må I endelig gerne sige til i slutningen. Vi skal nok også nævne i slutning igen, fordi det kan være vi laver et eksta afsnit i det nye år, hvor vi ligesom dykker ned i nogle de fat i ham.

Interview:

Fuldkommen, men det sydende var Vi skal starte ud med nogle med nyheder fra Skal I dem i 2024? Du lytter til en tilgang Vi. Lars Jacobsen og Tobias Bjerg. Så levende skal dem serveres. VA va va va va Hvad der skete, skal være vildt.

Speak:

Er. Der er sket ret mange vilde ting i år. Jeg må være ærlig indrømme, at mange af de her ting jeg har læst var oppe på. Da jeg skulle til at lave det afsnit. Det kom faktisk som et chok for mig.

Interview:

Nå.

Speak:

Ikke som ikke som et chok, men det er ikke noget, jeg har.

Interview:

En overraskelse

Speak:

Det er

Interview:

er.

Speak:

overraskelsen nok. Men rigtigt altså det ikke det. Det var sådan et må det her slik, hvis det lige var sket. Og så har altid en vi gå ned i kaninhullet og gået alt for meget dybden af det, hvilket ikke behøves er. Men men hvad faen så kan det være man kan snakke om lidt e på et senere tidspunkt. Jeg vil så også lige starte med at sige at nogle de ting som også ret vigtigt er, også når vi allerede har tager fat i podcasten. Så de starte med at nævne vi blandt andet snakkede om at man har lavet en kur mod Tibet diabetes ved at bruge stamceller. Det snakker vi om i i podcast. For et par måneder siden, hvilket var ret var en kæmpestor gennembrud i behandling af type 1 diabetes og en helt ny måde at gøre tingene på os. Og så har vi blandet os snakket om tidligere på året, at man nu er begyndt at bruge slægtsforskning og genetik på en helt ny måde i opklaring af mordsager i Danmark. Hvilket også er måske ikke så meget teknisk gennembrud, men mere sådan lidt Hvad kan man sige? Hvad er bureaukratisk administratoren? Plastik genbrug er med at få lov til at bruge noget de her ting og som en potentiel gal lyst og mor er så lavet af to forskellige uopklaret mordsager, der nu er blevet opklaret, og de var virkelig gamle kunder. Man kan bruge de her teknologier på en ny måde.

Interview:

Det er virkelig fantastisk nyt. Men det ikke det vi snakker om nu.

Speak:

Nej, så det vil jeg skam det. Vi ses snart så snart med snak om hiv.

Interview:

Om hiv?

Speak:

HIV. Det har vi også snakket en del gang om i vores serie. I vores podcast kan du

Interview:

Ja.

Speak:

kan blive hurtig. Kan du høre det? Husk hvad er det? HIV er mildere.

Interview:

Jamen det er jo en. Hvad skal man sige? Jeg vil kunne se, hvad man kalder det inden en immun sygdom.

Speak:

Ja

Interview:

Altså man kalder det

Speak:

er.

Interview:

som jo ja simpelhent går ind og angriber dit eget immunsystem og langsomt degraderer dit immunsystem til at du når et punkt hvor det svært for dig at håndtere infektioner og sygdom. Det er sådan jeg husker og ulovlig hiv.

Speak:

Og det er der, hvor man for et kort sagt, det får man ind over her udviklet sig så meget, at man er fuldstændig immun inkompetent kan man sige at man i mus den virker som ikke længere, og det vil sige, så ender man med at dø, er i fare for at få en forkølelse eller hvad det nu kan være.

Interview:

Bjørn.

Speak:

Men det, der er med HIV er, at det også er en seksuel transmitteret sygdom, en kønssygdom. Og det er rigtigt, bliver der sagt rigtig meget, hvis man, hvis man ikke bruger nogen form for beskyttelse. Og de gode er, at man har en rigtig god M. Der kan man sige en rigtig god måde at behandle det på. Problem er bare det gode ved videnskab. Det er noget med hiv sidste rest af dit liv, fordi det er umuligt at komme af med det. Jeg tror vi har snakket om i vores podcast, at man kan komme af med det. Hvis du er i den heldige uheldige situation, at du også har leukæmi på samme tid, fordi HIV inficerer tit cellerne. Så hvis du har en anden form for leukæmi, hvor du så kan komme af med al din stamcelle og få tilført nye stamceller, som så er immune overfor hiv, så kan du blive kureret for hiv og for leukæmi. Og det vil ske som 3 4 gangen indtil videre i i verdenshistorien, så det er noget der sker mange.

Interview:

Skal ikke af mange gange, men også overraskende mange gange.

Speak:

Er præcis. Anyways, det var sådan en en en pointe, at det at det er det og det det der får man det tage pis på, fordi en virus, det normale retro viste sin integrerer sig i ens genom og så gemmer den sig for evigt. Det som det går ikke væk, fx får en influenza, så forsvinder det ligesom når du fjerner den tot kommer lidt tips, så kommer de ikke tilbage igen i samme form. Den ligger ikke og venter den have den ligger og venter for evigt, og derfor måske tage medicin hele tiden resten af sit liv. Og det er ligesom godt. Kan man komme ud over det? Så HIV inficerer stadigvæk over en million mennesker hvert år. Og selv om det ikke er så vigtigt, at det ikke fokuserer på så meget længere, men der er kommet et nyt medicin på markedet, som der har været brugt, kan man sige som behandling indtil videre. Men nu har de prøvet at bruge det som det, der hedder den profylaktisk behandling pris prix pushe profylaktisk behandling er som ingen kan give det her medicin. Inden man blev udsat for virussen. For selvom det virker sådan forebyggende, kan man time.

Interview:

Og.

Speak:

Den medicin hedder Lena Kappa Wire, hvilket er et ikke er så surt er nemt navn og huske.

Interview:

Fransk.

Speak:

Nej, jeg tror det er sådan kommer lidt nogle latinske ting, men viger det ind i bare fordi det antiviralt.

Interview:

Nej gav.

Speak:

Baisikeli, men det, som de har gjort her, det har de i en stor klinisk forsøg i Afrika. I er unge kvinder og unge, kvinder og børn i i Afrika har testet tre skud, altså tre vaccine skud. At det her er det her, Lena kan bevise, og da de vidste, at de har og du sidder og hiv infektionerne til nul altså.

Interview:

Hold da kæft!

Speak:

100 procent effektivitet og stik, men det kan ikke passe. Så gjorde lige igen tre måneder senere i en ny ph.d. over fire forskellige kontinenter kontinenter, og derfor tørrer de 99,9 procent effektivitet i at forhindre hiv infektion.

Interview:

9

Speak:

Og

Interview:

og.

Speak:

hvorfor?

Interview:

Er et ret effektivt.

Speak:

Det er virkelig effektivt. Og hvorfor er det så godt? Det er det fordi, at det her medikament angriber et nyt element af hiv, og nu skal vi dykke ned i, hvordan hiv virker. Det har vi gjort i til de afsnit, I kan vi linke til. Men det er vel de BD man kan forestille sig, Når HIV det skal inficere en celle, så skal de ind i cellen og det har sin overflade. Det hedder et kap. 7. Det som den overflade på cellen på på virussen, som den skal bruge til at bevæge sig rundt. Kopier Kom ind i en celle og det her nyt log. Det tager kateter simpelhen. Det har kapslet på overfladen og det gør sådan noget. Den her cap syd overflade meget mere stiv og gør den ikke tgf med vores a med molekyler ind i cellen og det gør netop at den ikke kan replikere sig selv ind i vores egne celler og dermed ender med at dø. Bedste gym.

Interview:

Holder op.

Speak:

Og hvorfor er det så, at den fungerer så godt? Det gør den så, fordi udover den kan det her, så er den også det der hedder Intel Bubble, så det kan ikke. Den er uopløselig basically, hvilket vil sige at den kan overleve ekstremt længe inden i kroppen. Det vil sige, at de mener potentielt i fremtiden det de vil gå ud fra den. Bare et skud kan gør gøre der beskyttet i et år mod hiv.

Interview:

Holdt.

Speak:

Hvis du bliver en inficeret med det her, så kan du beskytte et år. Det er det, de håber på at komme frem til, Så derfor er det et kæmpestort gennembrud, at hvis vi kan potentielt, og det koster ingenting at lave. Udover det.

Interview:

Når det billigt os.

Speak:

Det er også billigt.

Interview:

Til Den store hurdle med meget

Speak:

Er

Interview:

medicin er vaccinen, og der er et. Det virker okay eller godt, men så er det åndsvagt dyrt.

Speak:

Jang.

Interview:

Den der er det lave.

Speak:

Præcis.

Interview:

Har.

Speak:

Så forhåbentlig kan det her blive noget, der kan hjælpe, fordi en ting er at bare give det som behandling, det er en ting, men hvis du kan give de det her som sådan en ligesom du får nu nogle få et andet årligt flowchart du ved et influenzavaccine. Det er der mange der får

Interview:

Ja ja ja ja, jeg er faktisk mig Få mit i år. Jeg misser det bare

Speak:

er.

Interview:

der hvor jeg er, før vi får en mail om det. Når du arbejder på hospitalet,

Speak:

1

Interview:

så får.

Speak:

det klart.

Interview:

Men jeg læser ikke min mands meget skriftligt set det, når tech er der for fan. Men måske næste år.

Speak:

Så hvert fald det, at det var det, jeg havde til mig, fordi det cup er for for hiv og fald. Det var vel det, der kunne enden på det selv vær i en kæmpestort gennembrud.

Interview:

Ja, det er det og det det er sjovt i Godt, fordi man kan også håndtere at tænke hvor fanden har man ikke hørt om det? Det lyder bare som et helt vanvittigt resultat. Jeg tænkte, det måtte man da have snakket mere om, hvis man havde en form for ved. Det er jo en det er en form for vaccine uden rigtig at være en en typisk vaccine.

Speak:

Nej, præcis, for det er bare et langt virkende track, der kan virke længe.

Interview:

Det, er det en ja, en form for langtidsvirkende forebyggende medicin, men som ikke fungerer ligesom en lokal vaccine fungerer.

Speak:

Er, og det og det samme medicin kan også fungere som behandling.

Interview:

Også som her hjemme. Det fantastisk og det billigt?

Speak:

Og det billigt, så der kom der rigtig mange positive ting. Det er soleklart, der er der skal mange ting til. Det er ikke blevet godkendt endnu til den her forebyggende effekt, men det er forventet. Dette bliver i næste år, og så må vi se det godt være der, for de venter de nok på at de bliver godkendt til det og så kan være nyheden komme ud mere.

Interview:

Nu er jeg så

Speak:

Men

Interview:

det.

Speak:

fordi det aller er vildt og brugt og de virker i behandling, så er man ret sikker på at det nok skal

Interview:

Det. Den skal have nogle ret store bivirkninger og lære arten er der for få for og for ikke at blive brugt.

Speak:

præcis.

Interview:

Altså det skal være rimelig roligt, godt ….men crazy vilde ting og den går vi videre til nogle fysik nyheder og så.

Speak:

Nej, jeg de afslag, de fattige.

Interview:

Blev fik fat i nogen Jesus, der var faldet.

Speak:

Er det også derfor vi kom for hurtigt frem til. De har jo kun har to ting mere telt til

Interview:

Når hold, der kæmper

Speak:

tage med

Interview:

for

Speak:

om.

Interview:

fans beat op til skudt.

Speak:

Er jeg. Ja, undskyld.

Interview:

Er 7. December i dag. Hvad fanden ved van tror du jeg laver?

Speak:

Skal være. Vi skal. Vi skal være opm opmuntret af juletiden. Dec Vilas.

Interview:

De have, Ja, men det.

Speak:

En måde at blive opfundet på er at kigge på en flue hjerne.

Interview:

Er jævn.

Speak:

Så det? Der er nogen gruppe af forskere, der har gjort det, at de har kortlægger alle 140.000 neuroner i en. Hvad hedder det i en frugt flue?

Interview:

Har.

Speak:

Og der udgav de så den her til de har lavet. Det vil hedder Iconic t.o.m. Som bedste Glee er ens. En simulation af alle de her. Hun var før tusinde neuroner og deres fem og 50 millioner connections med hinanden, så de har 140.000 neuroner i den halv lille hjerne som er størrelsen på sådan et stykke birkes de har så.

Interview:

Lig vil kortlagt en hel hjerne og alle.

Speak:

De har kortlagt hele hjernen og alle forbindelserne, og det har de som har formået at lave en hjerne simulator bedste leg, hvor de kan sige hvad sker der hvis vi sætter et signal gang i denne her? Hvad sker der som alle de her signaler herover, og så kan de efterprøve det. En ægte flue efterfølgende, og så kan de på digtet se hvor og hvor hvor god den her produktion er i fluen. Så bekæmper den nogen Det der gjort de så har set. Hvad hvis vi aktiverer det område i hjernen som resulterer i at den smager noget sødt og noget bittert og så ser hvad der sker i forhold til hvad det hvad Og så skal de se det. Det burde. Når du gør det her, så burde den for den her del af hjernen til at lyse op i sidste ende, og så tester de det i fluen og skal se. Det er også det der sker i fluen.

Interview:

Stop Stop Zapp Zapp Zapp Zapp Zapp Zapp Zapp Zapp Zapp Zapp Det er det det for meget? Er jo en komplet simulering af en hjerne. Og så test fluen i virkeligheden og se hvordan ens hjerne reagere og se om det passer med simuleringen. Det er det, det som noget crazy sej far i Sjovt der her.

Speak:

Er der det, og det er uklart.

Interview:

Kan man også lege med. Hvad nu hvis man kunne simulere et menneskes hjerne

Speak:

Er. Og

Interview:

eller

Speak:

det er

Interview:

en.

Speak:

jo netop det, for forestil dig denne her, den er jo ekstrem lille. Der er kun i gåseøjne 140.000 neuroner, og så er der 55 millioner måder, de kan snakke med hinanden på kryds og tværs. De arbejder på at lave dem en mus hjerne og en mus hjerne. Den er stadigvæk meget lille. Den ligner dog mere vores hjerne, men det er altså stadigvæk tusind gange flere neuroner i en mus hjerne end der er en flue hjerne. Så og det har det allerede taget fire år og fire år at lave det her.

Interview:

Ja også fordi vi er sådan en. Og var han rent programmerings med sit meget sådan noget. Der skal jo hardcore kaldes som man kalder det.

Speak:

de har siddet og lavet en hel del, siddet og lavet. Jeg tror desværre selv de var to millioner manuelle, at de har siddet og lavet det her med Per.

Interview:

Ej, der var lidt for at forklare det begreb. Så hvis du programmerer, som man næsten alle forskere gør for det, dem må man lave dataanalyse og lave simuleringer og så videre. Så er der forskel på, om du skal selv skrive alt koden der er gør noget meget specifikt, eller om du kan skrive koden på en lidt smart måde, sådan så at koden selv kan gå ind, ligesom at lave nogle ændringer uden du selv skal gøre det.

Speak:

Gang.

Interview:

Der det, altså man ligesom man adskiller mellem masser. Det var hvad jeg skrev 1 end en funktion i et program, som ligesom var god til at håndtere forskellige scenarier og gøre det rigtige. Frem for at jeg skulle lave en lille skriv en liste ind i mit program som skrev. Hvis dette sker, så gør det jeg. Hvis det her så gør dette, og hvis det her, så gør det her

Speak:

Er.

Interview:

det er det da simpelt. Er det en hardcover ting, hvor du meget mere manual skal bede og fortælle alt hvad programmet skal gøre, hvilket tager markant længere tid og fylder meget mere at skrive og langt mere bøvlet.

Speak:

Er altså. De har også lavet en masse med sin lønning af maskinlæring, fordi de skulle ligesom have en ide om, at fordi de her kommunikerer på den her måde, så må vi gå ud fra, at de snakker om hinanden på den her måde her. Men de har jo ikke set alle neuron og snakke med hinanden i

Interview:

Nej.

Speak:

hvad hedder det i fluen? Så de må lave nogle forudsigelser, og det er de. Jeg så de forudsigelser de så prøver at se om de passer med det de kan se i fluen. I virkeligheden en flue ud af dig i

Interview:

Det

Speak:

de.

Interview:

er eddermame vildt!

Speak:

Så. Og det har det jo noget, som der kan åbne op for at give meget bedre forståelse for, hvordan hjernen fungerer, fordi man ved meget lidt om præcis hvordan ting fungerer i hjernen. Altså ting på. Men ved ikke rigtig hvordan tanker vores tanker hende vores? Hvordan føler man tanker? Hvordan føler man følelser? Hvordan husker man ting hvor de bor? Vores minder gemt hen? Altså nogle ting der. Det virkede noget arbitrært, noget som der er i sådan et et svævende felt mellem psykologi og fysiologi og biologi 1 og sådan det her. Det kunne måske være koden til at forstå det her på en meget meget større måde

Interview:

T er godt nok sindssygt

Speak:

er.

Interview:

OC. Men men jeg tænker at man skal nok henad dem vi ville computer for at simulere hver.

Speak:

Det har du helt sikkert, og det kan vi sige Max. Apropos stå computer, så var det sige vi har også fået den er kæmpestor. Det er faktsik ta med vi har fået den. Det er verdens største computer til Danmark som har klippe hedder som.

Interview:

Dannet med G.

Speak:

Det er fjernt, hvis noget.

Interview:

Er, har du adgang til dem.

Speak:

Nej.

Interview:

Gunnar er da heller

Speak:

Skiferier

Interview:

ikke.

Speak:

er der nu i hvert fald så at sige. Altså de har to have med. Så jeg også sagt, at de har bygkorn og bruger selv terapi i rigtig mange forskellige sygdomme, hvilket er rigtig vildt. Men jeg tænker det kunne måske tage i en anden omgang, fordi det kan man nærmest dykke rigtig mange ned i denier.

Interview:

Er en anden snak. Vi skal videre.

Speak:

Men det var de to kæmpestore nyheder, jeg havde, som jeg føler for. For

Interview:

Det er to vilde nyheder.

Speak:

ja,

Interview:

Det tog vil vi nu, og jeg håber måske fra en af mine fysik nyheder kan komplementere det sidste du siger

Speak:

ord.

Interview:

i forhold til behovet for bedre regnekraft, bedre computer.

Speak:

Perfekt, men så er det jo det jo kanon Segway

Interview:

Jamen det er det jeg bringer. Tak tak tak tak. Er en af de bedre.

Speak:

er.

Interview:

Jeg tænker mig vi vis sikrer jer direkte videre til store nyheder i fysik i 20 24.

Speak:

Og kan vi ellers? Vi snakker om store vilde nyheder, som der har betydet noget godt for den måde, vi ser verden på. Indtil videre snakker vi om nogle ting. En forlænget skaben, og der stod af med at snakke om, at banen også i lægevidenskaben for at forstå hjernen forstår biologien bedre og har brug for computerkraft at bruge for rigtig meget computerkraft og det generelt noget vi har brug for i. I verden i fremtiden. Men hvad du ser på, har noget med fysik at gøre os, De os

Interview:

Jer.

Speak:

føler noget.

Interview:

Er faktisk fordi de er til lidt tilfældigt, så de to nyheder i fysik er taget med. Princippet er det tre, men den sidste den kom i til. Så de to primære nyheder jeg tage med og facts begge computer nyheder m.m. Lidt fandt jeg ikke, det jeg faktisk gik ind til i et år før nu. Jeg bare valgt dem ud, for jeg synes der kunne det godt være jeg måske bare selv synes computer lidt for fed og så dermed trække i den retning endnu. Så hvad sådan noget det er i forhold til? Du har måske hørt om at computere ved selvfølig bedre bedre bedre, men der er en form for, for jeg tror det havde Moores lov.

Speak:

Der er.

Interview:

Er helt forkert, som er en lov, der beskriver i korte træk, at for hvert år der går, så burde computere blive så og så meget bedre. Og det den med forventning har og grund til det. Hvor kommer en lovpakke med forudsige hvor en computer kommer til være om 5 år? Jeg vil det til man fordi at man har en idé om hvor god man er til at lave transistorer,

Speak:

S.

Interview:

som er ligesom hjertet bag en computer som er en, men kun en lille chip som du kan sætte strøm til og så kan den enten lide strøm eller den kan være med lidt strøm og så kan du kort sagt have ikke strøm til hvad nul og strøm til at være ét. Og så kan du, hvis du har mange af disse transistorer, lave et meget kompliceret system, som er en masse nuller og ettere. Og det er det som hun.

Speak:

Det binære talsystem, som alle computere er bygget på. Om det er din computer du sidder og skriver på, eller din smartphone, dit tv eller hvor det var du bruger.

Interview:

Fuldkommen. Men spørgsmålet er, hvor mange af de har transistorer kan du putte ind i computeren? Jo flere kunnen, jo flere potentielle udregninger kan du lave.

Speak:

Og des mindre skal de være.

Interview:

Mekka og mekka over simplificeret af en com beskrevet til computer

Speak:

Men de skal også være mindre og mindre, ik? Altså det er det. Som man kan se i det, der for smartphones ikke kunne eksisterer, kan man sige. Hvorfor har vi ikke smartphones for 20 år siden? Det er fordi vi som ikke kunne banke nok transistorer ind i så lidt plads, at de rent

Interview:

fuld.

Speak:

faktisk. Ah ja.

Interview:

Præcis.

Speak:

Passet ind.

Interview:

Men der har været snakket meget om i mange år, at der har været det problem, der hedder, at transistorer begynder at være så små. Man begynder at tale om en transistor er få nanometer bred.

Speak:

En.

Interview:

at Gud kan ikke. Der er en begrænsning for, hvor godt hvor tynd du egentlig kan lave en transistor.

Speak:

Kart.

Interview:

Og også fordi når du kommer langt nok ned, så begynder vi at tale om kvantemekaniske effekter, begynder vi med at bo i regi af et speci. Og så kan der være sådan overlap mellem transistorer, fordi de er i en for bundet kvante tilstand og sådan noget. Og

Speak:

Og

Interview:

så

Speak:

kage.

Interview:

går jeg. så er det meget svære at lave computer. Så. Men, men men men først hvor langt kan du gå, og hvordan kan du egentlig komme ned? Så lige nu er vi nede på at have det sådan. Jeg se nogle tips de nye tips sådan tre nanometer tolv transistorer. Der er måske nogle i en nanometer transistorer, men da det er svært at komme længere ned i.

Speak:

Er.

Interview:

Men. Et håb har været er lige nu der alle vores transistorer og vores computere lavet på silicium. Manden. Det ser ud til, at vi nu er i stand til at lave den ud af kraft. Fordi den første Griffin vil havde det semi ledende materiale at blive lavet.

Speak:

Hvad er koffein?

Interview:

Griffin er en afart af af kulstof eller carbon, men hvor du har et et er tungt tyndet. Hvad skal man sige? L a l land kan man nemt kalde det som så stor overflade af carbon atomer, der får bundet sammen. Så forestil dig, at man kan sige når du har den normale materiale, så har du en form for krystal med en masse atomer der er bundet sammen i nogle firkanter og.

Speak:

Ara i tre dimensioner med.

Interview:

Bliver i tre dimensioner, og der er en masse trapez, så du kan forestille dig alle de fine figurer, du har lært. For geometri i folkeskolen bliver brugt på en man måde til lave en krystal.

Speak:

Jeg er det man får som gitter nærmest et guitar i tre dimensioner er som vi kan lave alle mulige sammen.

Interview:

Fuldkommen, men det man kan lave det det her grafen som er et. Hvad skal man sige? Et et lag af atomer som kun er. Hvad skal en titel? Et materiale der kun er en atom tykt?

Speak:

Det er klart, at hvis de kunne.

Interview:

Det orker det overraskende nemt at lave. sig nemlig, at hvis du tager noget af vandet m.m. tandem end en enorm god gammeldags blyant og skravering over i noget papir eller sådan noget. Når du så tager noget tape over og løfter det. Jeg mener det sådan, man gør det. Det er noget i den stil. Og så får du på tæppet et lag af karbon, som du kommer fra fra iPod et, blyet i blyanten m.m. som bare er kulstof, og så er det et atom tungt det lag der er værre på et på de døde tape.

Speak:

Dahm.

Interview:

Er så det ekstra bøvlet at lave, og man kan også se det. Det hedder Carbon Nano 20, som som grafen der er foldet omkring sig, får lavet et form for rør. Dem har nogen lavet og så set den svæve i luften. Fiji letter en luften og sådan er det. Det er meget specielt Google grafer ind på youtube. Det er ret grineren. Der er mange sjove videoer.

Speak:

Vildt.

Interview:

Det vil sige, hvad man har, eller hvad de gerne ville kunne bruge det her til at lave transistorer og bruge til at lave et par gode computere. Mit første. Har du et atom tyndt lag, så det bliver ikke rigtig meget tyndere, så er det utrolig holdbart. Grafit er faktisk det stærkeste materiale vi har. Det er lidt specielt, det er det mest stabile. Vi havde det. Konstatering af atomer vi kan lave når vi så laver ender med lave det et atom tyndt, så kan vi lige vildt godt kalde det fra hinanden. Det ægte, men sådan rent. Hvis du skulle sætte molekyler sammen på en måde og ser hvordan kan binde de af molekyler stærkest muligt sammen, så er der mindst chance for de rive over og så ned. Så grafen det er at det er det bedste, det kan ikke blive bedre.

Speak:

Ravn.

Interview:

lagt sammen som en hånd i cums sheep. Tror jeg kan hvad de hedder på dansk med honning. Hvad kalder man det? Du ved du virker. Hvad mener.

Speak:

Jeg er af en sådan en klassisk hånd i kup eller hvad som til de.

Interview:

Jeg er Gud. AK,

Speak:

Den er 5x5 sekskant som man ser. Far far

Interview:

er.

Speak:

hvad hedder det? En honning?

Interview:

Hvis bare jeg var bedre til dansk.

Speak:

Ja, sådan går det, når man læser alting på engelsk. Dem.

Interview:

Vedr. hverfald. De har lavet det her. Det har ikke lette koffein arm kunne lave grind i lang tid og man vil gerne bruge det til alt mulige vilde ting fordi det er så stabilt og holdbart og så det ting man kan man lave en transistor ud af det kan bruge det en computer? Nej det har man ikke kunne. Hvorfor? Fordi det er et semi ledende materiale.

Speak:

Det

Interview:

Så

Speak:

er klart.

Interview:

jeg simpelthen af materialer. Det er materialer, som leder strøm, men kun under særlige forhold. Så det vil sige, at hvis du har et materiale, som ikke leder strøm. Men hvis du nu for eksempel varmer det op, så begynder det lede strøm. Det er rigtig smart, at du har et et frit nogle ind i computer. Så skal du igen. Hvis du har strøm, så er det måske i et, og du har ingen strøm, så er det nul. Så det du har nogle komponenter der kan skiftevist lad strøm køre videre eller ej, det er jo det du skal bruge for at lave en transistor. Så at kunne bestemme hvad der nuller i dig.

Speak:

S jeg så det

Interview:

Men.

Speak:

et det implicitte blylod. Du lod til at have en 1 1 semiconductor for at kunne lave en computer.

Interview:

Du vil modtage et materiale, som du kan styre hvornår det LED laver, laver strøm, hvornår det og hvornår det og hvornår det lider strøm under det ikke lider strøm. Det vil noget til her, og det er at man gerne vil lave grafer med dem i kunne lave fordi det simpelhen ikke man kunne få det til at have den her egenskab med at du kan styre om det leder eller ej. Så enten så gør du den ved dig, så lader det stramme hele tiden, og så gør du noget ved det, hvor det hoved ikke leger og stram så det, så er den der lige enten eller, og du vil gerne have mulighed for at skifte.

Speak:

Og det er det, de har fundet ud af i år, går jeg så ud

Interview:

Dette

Speak:

fra.

Interview:

de har lavet i læder den første griffin semi læder, hvor at ved at faktisk øge m strømmen du putter igennem, så lige pludselig så passer det gem så det er vildt. Noget andet er os at griffin. Når det så leder strøm så har det en høj elektron mobilitet siger man så det er sådan helt som det lyder. Hvor mange elektroner kan vi flyttet gennem grafen ned per sekund og det har en stor indflydelse på hvad hedder det, hvor meget energitab der er, når du sender strøm igennem, hvor meget det bliver varmet op. Så hvad er modstanden i materialet og så videre? Og der er koffein man langt man langt bedre, så man vil kunne lave noget, hvor du kan levere strøm igennem materialet meget mere effektivt og du kan have det hevet tyndt, så du kan lave mega mange transistorer. Og det betyder måske at i fremtiden, så får vi computere der bliver lavet på carbon i stand på silicium.

Speak:

Ogier.

Interview:

Det vil kunne lave nogle rimelige beste computer ud af.

Speak:

Er som er af Aster, som er et helt nyt. Fordi jeg i Gud, fordi altså det er som de siger. De har brugt silicium indtil videre nu, og det har ligesom ved at nå dansk grænse og det de Moores lov, som du sagde. Vi bliver bedre, bedre i land, bestemte at rette den i, som ved at dø ud, kan man sige. Men hvis vi kan gå et, gør det her så det ikke ligesom en ny start, kan man

Interview:

IS

Speak:

sige.

Interview:

fuldkomne.

Speak:

Jeg går ud fra, at det næsten som nu, hvor jeg næsten tænker denne artikel er til at komme ud og så reglerne med Exploration oft griffin as semiconductor material er der ikke meget af det

Interview:

Sikkert,

Speak:

sikker

Interview:

det har

Speak:

hvad?

Interview:

sådan et den kedelige titel.

Speak:

Det, tænker hun, var det ikke Jeg tænker dit idet jeg tænker ikke at artiklens navn er en den new.

Interview:

Er jeg. Jeg har denne her.

Speak:

Supercomputer.

Interview:

Nej, jeg har denne her. Titlen på denne artikel i Nature. Den er fra den tredje januar 20 24.

Speak:

Og så lige

Interview:

Tæller med, tæller det tæller, det tæller, der tæller

Speak:

s.

Interview:

her. Ultra High Mobility Semiconductor Ding EPI Tags sorg griffin og en cellekerne Capra et.

Speak:

Er præcis

Interview:

Det glider

Speak:

det.

Interview:

og bliver tungen. Altså, at jeg ikke har set den værre end jeg kan se den overskrift i Ekstra Bladet nu. Det undrer mig der hver dag.

Speak:

Men men det er rigtigt. Det er netop fordi at nogle gange at man kan se grund til de kommer i de er helt store tidsskrifter. Det er jo fordi at de er et kæmpestort gennembrud. Men der har de sådan nogle, der er behov for at læse dem, og så se her hvorfor. Det endelig vigtigt. Fordi ofte så selv for os, kan det nogle gange være svært at gennemskue ud fra titlen, hvis det ikke er ens helt eller virkeligt ens helt eget ekspertområder. Så hvorfor? Titlen kan nogle gange være svært at se? Er det egentlig vigtigt, men også som at de læser abstrakt ud og læser i Stavns Fjord som en orkidé. Faktisk tabte vil der.

Interview:

News.

Speak:

Men det kræver ligesom man man ser det, at det er tro generelt, at folk glemmer, de er. Jeg har alt. Det her er et af os er jo sindssygt. Jeg synes, det er vildt. Kæmpe vild nyhed.

Interview:

Så det som er nyheden. Måske kommer computer til at være lavet på koffein, som er et. Et atom tønde land eller lag af kulstof.

Speak:

Sindssygt.

Interview:

I fremtiden næsten uden også computere.

Speak:

Og

Interview:

Om

Speak:

også

Interview:

det

Speak:

computere.

Interview:

har noget med kvantecomputer gøre.

Speak:

Borger.

Interview:

Du husker vi har lavet et odds du kan det computeren Vi havde den famøse af Frede Kofoed en af mine gode venner og.

Speak:

Hvorfor det var en todelt episode, hvor vi havde to episoder, tror

Interview:

Det

Speak:

jeg faktisk.

Interview:

tror jeg. Mar dec Begge med ham.

Speak:

Jeg var jo død af mine ved det. Vi havde to episoder,

Interview:

Når vi

Speak:

og

Interview:

havde

Speak:

vi

Interview:

gitt Johan. Jeg sa vi havde jeg jo. Jeg tror vi så i toget og omkring kvantecomputer og øjne de ting, som folk beskrev der. Han sagde jo kan altså i hvem i hører afsnit, hvis gerne vide kvantecomputer der kunne vi havde lagt med dybden om hvad de egentlig er, men kort sagt kan man sige, at når du har et dem. Nu så jeg en computer. Den fungerer ved at du har noget der kan den hvad nuller lidt mere,

Speak:

er

Interview:

og det kan være et eller andet i dette tilfælde, der taler vi om noget der leder strøm. I princippet ligegyldigt hvad du har. Hvis du har et eller anden system, som kan skifte mellem at være tændt eller ikke tændt, nul eller et op eller ned. Det er lige meget, det skal bare være. Hvis du kan styre den, så kan du ha en computer ud af der skulle en computer af det

Speak:

s.

Interview:

den det m. Og i disse tilfælde der når du har en kvantecomputer med den nye type computer, som vi prøver at arbejde henimod, så i stedet for at have noget der sådan er det og straf, men ikke strøm, så har du en partikel som kan være i to forskellige tilstande og mange gange så taler vi om at partikler de har mange egenskaber. Vi plejer at sige en partikel kan veje noget, den kan have elektrisk ladning og så kan den også ha det. Det hedder spind, som er en egenskab partikler kan have, hvor at det det minder om at de drejer rundt. Det ligner. Når du observerer dem i laboratoriet, så ligner det en bold der drejer rundt.

Speak:

En.

Interview:

I den måde dens adfærd det mod opføres bål. Så ligesom når man skyder en bold i fodbold, og at man så og putter ens ro på bolden, og man ser om der skruer bolden ind i målet. Det er jo det jo en egenskab. En bold kan have, det er at den kan.

Speak:

Er skruet til højre eller sort til venstre.

Interview:

Fuldkommen. Det kan partikler også have, bortset fra at de ikke skruer. De drejer rundt.

Speak:

Nej, det var jo analogien, og det tror jeg, jeg snakker rigtig meget om noget stammen kan af ting. Vi har en analogi, men det allergi virker ikke rigtig, men den er ikke god nok for nu.

Interview:

Ja, præcist Så vi ja, vi har bare observeret partikler opfører sig nogle gange som bold, der drejer rundt, bortset fra at de ikke er en bold, og de dræbte esp og der går du en partikel der kan spinde enten vendt til venstre eller til højre, og det er to tilstande du kan skifte imellem. spændt højspænding. Vi plejer at kalde spinnere bæltespændet. Det er bare navnet vi giver det.

Speak:

Er.

Interview:

Og er på nippet, så har du har du et i binært system der du kan lave computer ud fra. Men tricket er at en partikel er et kvante objekt, og det betyder at den kan nogle gange finde på at være i en tilstand, der er begge dele. Så du er både i spin op og spind ned.

Speak:

Er det der er

Interview:

Både

Speak:

super.

Interview:

nuller og et.

Speak:

Er det hedder superposition

Interview:

Det syvende bud Sonja

Speak:

for tal.

Interview:

Og det, der er det unikke ved superposition, er, at du ikke er hverken eller. Så det handler ikke om, at vi ikke ved om du er i spænder op eller spænde ned. Det er ikke fordi, og vi ved det ikke, og så finder vi ud af det. Du er begge dele samtidig. Men når vi så prøver at måle og det er der hvor kvantemekanikken var, specielt når vi så prøv at måle hvad du får en tilstand i, så skifter du så enten så kollapser du til at være den ene eller den.

Speak:

S kollaps og super præstationen.

Interview:

Så, men før jeg påvirkede systemet, før jeg prøvede at måle det. Så var du begge dele.

Speak:

S.

Interview:

Er det det, man udnytter, og det udnytter man på den måde, at hvis du så tager en masse partikler og binder dem sammen, så kan de alle sammen være i spænd op eller spænd ned for eksempel. Og så kan du egentlig prøve at lave en udregning, som du kan lave i en normal computer, så du prøver at definere nogle nuller og nogle ettere i forhold til nogle partikler, der spænder op og spin ned og så prøver du, at du ved, hvad du normalt vil gøre. Sæt strøm igennem, ændrer et nul til et. Et sprog, ligesom manipulere disse nuller dig. Men det der så er tricket her er at hvis du vælger den din den udregning du gerne vil lave lidt smart, så kan du udnytte at fordi at alle partiklerne både er nuller et samtidigt, så laver du faktisk udregningen, som hvis partiklerne havde været nul eller hvis de havde været et. Så du laver fordi de begge dele samtidig så laver du faktisk en udregning. Du laver begge udregninger samtidig.

Speak:

Er.

Interview:

Og det er egentlig det man duo nogle gange kan. Ud, ud, udu, dut. Nogle gange kan udnytte du ikke altid udnyt det. Det er ikke altid det smarte, at en partikel både nuller et samtidig.

Speak:

Men var meget specifik

Interview:

Meget,

Speak:

i.

Interview:

meget spise. Har nogle meget specifikke spørgsmål og meget specifikke matematisk udregning, er det en kæmpestor fordel. Og det gør, at man forhåbentlig en i fremtiden om bygger de her kvantecomputere, så kan man udregne nogle ting, som vi, som han bare ikke kan regne med. På cand.mag. computer.

Speak:

En.

Interview:

Vi har nogle problemer i fysikken, som kræver et stigende antal udregninger for hver præcision du gerne vil lave, den udregning som du vil have, eller du gerne har noget ud. Men for at gøre det rigtig præcist, så kræver det udregninger, at det vil tage over for din computer og regne.

Speak:

Og selv om har den største supercomputere i verden, besidder

Interview:

IS vi har set, men udregninger vi har, som vise man ikke kan regne. For selv om vi har store computere, så er det bare overhovedet ikke. Det kommer ikke til at tage toppen af isbjerget for hvor mange udregninger der skal laves

Speak:

lang.

Interview:

for at få et svar. Det er spørgsmål omkring kryptering, for eksempel hvis du vil afgive kryptere en besked. Men vi har talt meget mere om det i afsnittet, så det kan man høre der.

Speak:

Men hva

Interview:

Dette

Speak:

det nyser

Interview:

er den store nyhed.

Speak:

ja

Interview:

Ja, stor nyhed. Det er, at når du laver alt, ja kvante systemer, så er de store problem, at din kvante dit kvante bits, som vi kalder det, din partikel som er spinder og til venstre, der spænder til højre den aldrig isoleret, den altid i det altid. Den er også påvirket af verden omkring den. Det

Speak:

en.

Interview:

blev påvirket af temperaturer og varme og stråling. Ingen og magnetfelter og blabla blablabla. Alt hvad hvad der nu er i dag på thorium, og det gør det, introducerer en fejl. Det introducerer en risiko for at noget går galt, og det er det vi kalder Euler correction eller det som fejl, korrektur eller hvad man skal kalde det. Fejlrettelse.

Speak:

correction.

Interview:

Bør ses, og det er det største problem, der er i kvantecomputer, og det er at lave de her fejl korrektioner. Og hvis du så du ender med at lave noget der rigtig godt, men du introducerer en fejl, og det gør, at der er en lille chance for at dit kvante system gør noget andet end det den tror niveau du tror du gør. Og det gør, at du ikke har så meget tillid til den udregning. Så lavede jeg fejl korrektioner. Det er alfa omega simpelhen for lær kun computer og der ser man nogle der har formået at lave en kvante chip med 48 bit så 48 partikler som har en ret god fejl korrektion.

Speak:

Hunden.

Interview:

Og det gør du. Begynd Du skal begynde og have en tip, der faktisk arbejde mere seriøst.

Speak:

Nærmer.

Interview:

Og det er en kæmpe kæmpe. Skal man stå ned?

Speak:

Og

Interview:

Står der Man kan binde så mange bid hver gang du binder en partikel på. Så hvad kan du tilføje en bit? Så bliver det meget svære at lave fejl correction.

Speak:

klart

Interview:

Måske kan du gør det med en bit, men en computer ved en bit ikke rigtig noget værd.

Speak:

nej.

Interview:

Så kunne lave 48 med god fejlfunktion. Det er crazy.

Speak:

Og det holdt mig til at huske at tænke på, at når vi snakker i dag, så har de fleste telefoner hundrede gigabyte.

Interview:

Gav.

Speak:

Består af tegl, der er massive.

Interview:

Milliarder og milliarder af bits i

Speak:

Er præcis, er 48 og virker som ekstremt lidt. Men det er så fordi dette her er så meget mere komplekst og det emne det det dette skal er også noget andet end det. Altså siger du det går til et spørgsmålstegn nu du correct. Vi kom ikke til at se som sådan kvantecomputere i mobiltelefoner valg det vigtigste

Interview:

Nej, nej,

Speak:

de

Interview:

nej, nej, Du kommer aldrig til at se en kvantecomputer i hjemmet. Fig. Dec Det er de, det være elendige til, fordi

Speak:

er.

Interview:

der er rigtig mange som sagt de kun god i nogle meget særlige tilfælde, men de tilfælde as viser sig også at være ret vigtige.

Speak:

Jeg

Interview:

Men

Speak:

er.

Interview:

men nej, hvis du skal kunne på youtube eller et eller andet, altså der vil være fuldkommen

Speak:

Der er de klassiske transistorer med ét

Interview:

er.

Speak:

og nul. Det er helt. Den er bare optimeret og perfekt til at gå i hi.

Interview:

I

Speak:

Og du

Interview:

AS langt de fleste udregninger er det ikke en fordel at bruge en kvantecomputer, men det er helt vildt, at de kan komme op på 48 bit slump.

Speak:

er.

Interview:

Men igen hører vores afsnit kvantecomputere, for vi taler meget mere om forskellige typer kvantecomputere. Det med spindet Det var et eksempel på det, man kan lave på mange måder. Den sidste nød og den kan være meget, meget kort, for jeg kommer ikke til tal om den.

Speak:

Det handler også om computere.

Interview:

Er fordelt mellem mad og frisk til tjek. Nok største nyheder i fysikken. Lur mig ikke om ville ske om til tale om Nobelpris i fysik og. Jeg tror også, at et vitalt at følge om nye nyheder, fordi det var nyheder fra 20 24 og Nobelprisen er jo typisk blottet, begavet for opdagelser og måske 20 år gamle.

Speak:

Er.

Interview:

Er så det én ting. Det andet også, at Nobelprisen i fysik i år blev givet til en med sin lønning og til ære eje. Og det var sådan det da ikke. For hele fysikkens hverdag. Jeg kan godt love dig for, at der var mange gruppe chattere med fysikere der var åndsvagt forvirret, da den nyhed kom ud.

Speak:

Dec opstår.

Interview:

Dette er mellem to folk, der har ligesom arbejdet med computere sig en til computer venskab, som er helt vild dygtig og har lagt meget fundamentet for udvikling af jeg og de har lavet noget vigtigt med tjek. Hvor de bruger nogle principper, nogle koncepter fra fysikken, så det ikke så sådan ud med fysik og gang. Men de bruger noget i matematik, vi bruger normalt. Det var især når vi taler om spænd fra at de har brugt det.

Speak:

Er.

Interview:

Gien og kigge på hvordan. Matematisk regner man spin and partikel hvad, hvordan gør man det? Og så det man med tik har de anvendt i noget eg noget. Og det var det de gjorde. Sådan da. Sådan i 80'erne, 90'erne. Så lang tid siden. Og ja, og det er det. Vandt de Nobelpris i fysik for. Jeg tror det der skete, da de var rigtig, at de har jo tydeligvis fortjent en Nobelpris, fordi de har lavet et rigtig vigtigt arbejde. Og selv om man kan være for eller imod eller ej, så er det tydeligvis noget, der har ændret vores verden og kommer til at blive vil ændre vores verden. Sandsynligvis vigtigt.

Speak:

Det er klart.

Interview:

Om vi kan lide det eller ej, så er jeg er bestemt hjem, for den Nobelpris problem er bare der er ikke rigtig nogen der vidste i vad.

Speak:

Nej, og så skulle I finde et eller andet, for de er der ikke en. Der er ikke en de computer der ikke nobelpris i computere.

Interview:

Er der ikke, og det burde der måske i virkeligheden være der så lidt. Måske lidt fjollet, der ikke er det.

Speak:

Tøj. Sådan er det ofte, at der er ikke ikke i. Så ville det være så rigtigt i biologi så ofte. Hvis der noget der som meget biologi, så er det egentlig enten er det kemi eller så er det medicin. Men ikke rigtigt. Noget af det

Interview:

Nej, præcis og i dette tilfælde sådan her Computer sejrens Nobelpris, der blev så givet i fysik, fordi det var det, der mindede mest om. Og

Speak:

er.

Interview:

det er jo os, det er sådan et organ. Men det er også derfor, jeg ikke har dækket det, for normalt ville jeg jo gerne lave et afsnit om Nobelprisen i fysik. Men jeg tænker ikke, det var så relevant i år.

Speak:

Der kommer til at tænke vel og snakke lidt om Nobelprisen i medicin. Til gengæld ikke meget, men en lille smule.

Interview:

Nå det, men så går vi da videre til sidste segment, som er nyheder biotek.

Speak:

Er det også et det er jo et bredt emne at trone år. Jeg ved ikke præcist hvad divisionen er. Jeg vil sige at biotek er nok nærmere det der med at prøver at bruge de tekniske fremskridt man har til at gøre noget ved biologien. Så kan vi forbedre noget, og kan vi ændre noget, kan vi gøre et eller andet ved det. Så f.eks. klassisk bio biotech. Det er jo, at man laver, og man har brugt organismer til at producere for eksempel insulin. Så det er jo biotech for eksempel.

Interview:

Bare.

Speak:

At man.

Interview:

Tager.

Speak:

Man vil, man brugere bruger almindelige humane celler eller er bakterier og eller eller andet i den dur gærceller til at gøre eller for en det egenlig var bioteknologi.

Interview:

Bock Hvem og hvad og hvad og hvor og hvad og hvad der, hvad der skete derpå?

Speak:

Er, så det er en vi snakker om. Det er noget vi faktisk meget, meget sjældent dækker i vores podcast, hvilket vi synes er lidt lige lidt ærgerligt. Så derfor synes jeg at ville tage det med i dag, fordi der sker rigtig meget inden for noget, som jeg ved noget om. Netop som er biologi, molekylærbiologi og bioteknologi, celle terapi, genterapi, så nogle ting og sager i andre felter. Eleven skaber nemlig inden for landbrug, klima og miljø fordi at vi ham sige det vi prøver at lave et afsnit her, der handler om gode nyheder og gode nyheder, og det skal vi se om hjælpen. Nogle dårlige nyheder kan man sige. Der sker nogle dårlige ting og en de store dårlige ting der sker, det er, at vi har en klimakrise, og vi har en med oliekrise i verden, som vi prøver at ordne og en de store ting der er der. Det er at landbruget har et stort problem med, at de har et alt for stort areal, som de bruger, og de ufri giver en hel masse kvælstof til naturen, som er et kæmpestort problem for havmiljø ude omkring det og generelt biodiversiteten og aserne. Og så det der med kan vi. Kan vi gro mere på mindre plads, kan vi undgå, at vi fik jer så meget kvælstof til området uden at minimere for meget anden natur. Vi har jo meget landbrug vi har og så videre og så videre. Altså nogle ting, noget man skal bare finde ud af. Og de to nye har jeg tage med Høgli inden for samme kategori, og en af dem er vi kæmpestor som. Jeg ved ikke, hvordan jeg ikke den er gået under min radar. Den er helt vild. Det er kommet siden sidst. Den første er, at man har lavet, man har fået godkendt for første gang. Johan for kunne det er netbaserede pesticider. Så en af de store problemer der er når man skal gro noget, det er at man har en anden form for pest af en art, om det så er en bil eller en um eller en insekt af en art, som der spiser din afgrøder, når du bor gruppen. Og det kunne du miste en hel masse af. Et stort problem de haft i USA, hvor de har noget der hedder en Colorado potato bill base i en kartoffel bil, som har vist sig at være basilisk resistent over for alle de kemiske behandlinger man har, at alle de spray som man har til at behandle sin afgrøder med, og man har en ide om at det koster USA. Omkring en halv milliard jurister dollars om året i tabt høst af kartofler.

Interview:

Hawwa.

Speak:

Jeg ved ikke om det kun er kartofler eller det er at det er flere ting. Hvad vil det, at der er nogle biller, som der ikke er resistent over for den her afgrøde og dermed bare spiser høsten? tænke vi minus at gøre med mere for at og det kam ud og man taber penge så det også og gør det også at få at have nok mad. Skal man så have endnu større areal, fordi man skal regne ud man mister

Interview:

Tere

Speak:

noget

Interview:

for

Speak:

af.

Interview:

tabet er.

Speak:

Præcis, og det har gjort endnu mere for klimaet og miljøet denne gang. Så det er faktisk en bioscience virksomhed, der har fået godkendt deres produkt, og det er Green Light Bio Sciences fra USA, der har fået deres produkt Kalamata godkendt i år. Og det de er, det er r n a interferens, så det vil sige, kan du huske vi snakker om hvad Erna er og hvad dens funktion er?

Interview:

Ja, det kan godt, men bare for fanden kan jo lige minde mig om det samme.

Speak:

Jeg tilstår jeg så ting om du skulle minde mig om hvad du var.

Interview:

Er.

Speak:

DNA, som er ligesom vores blueprint, vores kode. Det der gør, at vi er os. Det er det, der ligesom forklarer bare hvad det viser, det der er capo. Og når kabler blev aflæst bliver en afledt som er en af. Og det her er en af. Skal så omdannes til proteiner at væk omdannes det der aflæst til at blive et bestemt protein. Og det protein har så en vis funktion. Det kan være protein hjælpere en. En bil mere går det kan jeg det hjælpe bare bilen med at træk vejr. Det kan være de hjælper bilen med op hvor det var spise nedbryde madvarer, hvor det var det gør ikke der har mange mange funktioner, mange mange gener, mange mange proteiner som mellem skidtet fra DNA til protein. Det er det her er en af molekyler som ligesom er den som der skal aflæses og så skal man lave no protein.

Interview:

Bukke.

Speak:

Og det er essentielt. Du kan ikke komme udenom det her er en af mundfylde. Det skal ligesom den skal du ligesom hjem. Så ting man. Hvad nu hvis vi finder igen s'er som Dark Code og for at ende i muld Kyle, som der er meget specifik for denne her pill. Og så vi prøver at hæmme den, så det man har fundet ud af, det er da et system som der er indlejret i alle organismer der hedder mikro ana. Og det er faktisk dem der vandt Nobelprisen i i medicin i år. Det var opdagelsen af mikro ana, som er pest ikke lige en måde for kroppen at regulere din ekspression af regulerer. Hvor meget er NA bliver frigivet og for hvert er inde i molekylet få det ud så mang er inde med kugler for mere protein, og så får du mere af det protein. Effekt Se når han så fx mere er mere insulin, er enda mere insulin protein og mere end solens effekt. Basically hvis man så en tam indtagning og det gælder for alle på alle alle proteiner og den så fandt ud af at det har en mekanisme der hvis du har et bestemt form for ana molekyler. Det her anabole kød bliver så ikke lavet om til protein, men det kan simpelhen binde til andre ana molekyler og så destruere dem eller sende dem til destruktion. Baisikeli.

Interview:

Er.

Speak:

Så det ikke blevet om til Putin og det vi så. Tænk hvad nu hvis vi laver et ærinde i molekyler, som decideret tager karakter? Et andet molekyle, som kun findes i denne her bil her.

Interview:

Hunden.

Speak:

Og så spiller vi alle vores kartofler med dem, som de siger. Så snart at billen begynder at spise kartoflen, dræber de sig selv. Basically.

Interview:

Har.

Speak:

Fordi de spiser et andet molekyle, som der kan de finde ud af deres specielle form for dobbeltstrik ana muskel. De kan se en prik over tarmvæggen og ind i bilen og så dreje bilen. Men flere af dem er nu blevet noget regulær specifikt i Dana Molekyle, der er vigtig for bilens overlevelse.

Interview:

Og det det er meget specifik det ikke kan. Det er kun noget der findes i den er bil. Her er ikke nogen

Speak:

Præcis.

Interview:

chance for det, gå ind og påvirke andre dyr eller mennesker og lignende.

Speak:

Det er det, som der er nogen der er i tvivl om, men de har så lige fået det godkendt, hvilket er derfor de startede i mange år undervejs. Så kan de jo så mange af dem, men de får det godkendt fordi at sandsynligheden for at det påvirke nogle andre organismer er der ingen. Der er ingen måder det kan påvirke os mennesker, men det kan være der nogle den er har nogle til fælles felt til fælles for andre. Men det man kan, gør det. Man kan se på den, bestemme det dag molekyler findes i alle de dyr man kender, kan man se. Sammenligning er simple. Der er ikke nogen sammenligning imellem dem, som kan sætte kun de rette påvirke denne her den habile ham.

Interview:

Ja, så det eneste chancer der er, hvis det findes i nogle dyr og planter man ikke kender.

Speak:

Ja, præcis. Og man kan så sige, at det som der er mange andre vil sige er, at i stedet for bare sprøjte med ekstrem mange kemikalier, som slår alle dyr ihjel, som måske i bedre.

Interview:

Ja.

Speak:

Og så her dyr ihjel og så måske nogle andre, hvis de kan følge min. A

Interview:

Ja, det

Speak:

og.

Interview:

er det så altså til at vurdere. Det vil de med samme, så tænker af frygten om fuck hvis det kom ind noget andet, men det er os. Glemmer nu det er lige nu der smed vi var gift og svælge alle. Så er det sådan. Når du holder det op mod det, ja ja, så er det måske ikke så slemt.

Speak:

Nej, præcis og og det er en ting jeg fandt ud af der. Dog var der så nogen der har lavet e en demo du sidder majs og vi kan jo blive demo i Danmark. Man må ikke lave kemo i Danmark, det kan vi da lave et helt afsnit om, for det er fortsat M. Men vi har også en del opgivne mål som majs i udlandet, som der indeholder som indeholder genet for en anden molekyle, som der står en specifik ord om ihjel. Så snart ord om og spisen af majs er der, så står den ungen ihjel direkte.

Interview:

OC.

Speak:

Så lidt det samme, idet hr. M.

Interview:

Et

Speak:

På

Interview:

med sådanne

Speak:

det måde.

Interview:

tak er det det satser nichen vil gøre Jeg

Speak:

Er fuldstændig af

Interview:

kan.

Speak:

m og det og det og var kun til deres for lille sandsynlighed for det, fordi alt er det meget selektivt pres på en bestemt organisme, og det har set, at hvis de har et meget højt mængder af dette er en af molekyler eller på planterne, så kan det måske resultere i nogle af bilerne faktisk udvikle en form for resistens over for dem over for der så. Men hvad faldt så det meget? De gode ved det andet om at du kan bruge mindre af det, og du kan stacker til Alpes Fiji Pisiffik dyr, så du ikke påvirke ret resten af biodiversiteten omkring.

Interview:

Dødsfald det du rigtigt?

Speak:

Og det kan jo netop gøre at man kan sænke af hvor meget du enlig har brug for at lave og dermed sinke hvor meget areal af landbrugs og elværk som så at sige har tænkt sig at gøre det eller bare tænke sig at få et højere afkast.

Interview:

USA.

Speak:

Er det dog ikke til at sige, men med fald, så er det i hvert fald et et et skridt i en retning af, at man kan bruge det her. Og man kan sige det smarte ved, at det er et ikke GMO, fordi der rigtig mange, der har problemer med GMO ved at give impuls til organismer, som man skal spise. Men det har dig energien mill du seerne ved også med det, der er på overfladen af dem, og det er kun noget der påvirker du du give en mur, du ser ikke den plante eller det du støder opfandt giver ligger der en uden posen, der kan hæmme noget med en meget

Interview:

D.

Speak:

specifik.

Interview:

D. 1. Det er en anden type sprøjtemiddel, men deres sprøjtemiddel slår ikke alle dele.

Speak:

Nej, og det er meget specifik over for den her bil her, så det kan måske være noget, der er nemmere at sluge for nogen, der måske ikke er så glad for GMO. For eksempel.

Interview:

Okay, okay. En form for middelvej.

Speak:

Er.

Interview:

Det lyder jo meget lovende.

Speak:

Yes og så den er der sidste. Nyheden jeg tjener

Interview:

Jeg.

Speak:

som jeg har tager med et an, det er at man er simpelhen har fundet det der hedder nitro plaster og så tænker

Interview:

Endelig.

Speak:

du. Er endelig ikke

Interview:

ved jeg ikke.

Speak:

af.

Interview:

Vi lidt efter det længe eller.

Speak:

Det har man, fordi det viser sig, at der er noget, der hedder kulstof kvælstof kredsløb. Snittet er noget.

Interview:

Er. Det synes jeg, jeg har haft i gymnasiet.

Speak:

Men de fleste har hørt om tv to kredsløbet med at der ligesom noget der går gennem fotosyntese, respiration og går du rundt i en cirkel, der også er noget kvælstof kredsløb, og som er det det kredsløb der gør at blæs. Vi har planter, de kan, de kan vokse. Og en af de vigtige steps i Japan vi kan vokse Dit skal have kvælstof eller nitrogen på en bestemt form for at de kan optage det, fordi planter kan ikke optage kvælstof direkte fra luften, fordi der er det som N2, og det kan simpelt ikke optage så de skal først fikseres, og det gør det normalt i jorden, altså en hvor det kan fiksere os. Det er faktisk ved lynnedslag, fordi den varme, der kommer fra lynet, kan faktisk få den til at binde sig samt og nok energi til at binde med eksempel med oxygen, som får endnu to. Og det kan ikke planternes optag, men det som der normalt sker, det er enten at man giver eller får for gødning, der har nitrogen, fx ammonium i sig, som er en form for nitrogen, som planter kan optage, eller man har nogle planter, der nede ved rødderne har en masse bakterier, der kan fiksere nitrogen på en måde, så planterne kan optage. Og det er også en helt essentielt ting, som planterne skal kunne. Og det er en af årsagerne til, at der en masse landmænd landmænd, der bruger en masse gødning, fordi uden det gødning, så får de ikke det plugin de skal bruge. Og det nitrogen. Det er en hovedstol i de aminosyrer, som som vi bruger til at lave proteiner så og proteinerne. Det der står for at lave alt de bygge blokke som planten skal stå af, for at det kan blive stor og vi kan bruge det senere, så vi skal ligesom bruge de har nitrogen. Det man så fandt ud af det er at dèt har undret folk i lang tid. Det er at ud i vejr, ud i oceaner, ud i alle vores have, da har man været lidt i tvivl om, at man har kunne se at der har været fiksering af nitrogen i vores verdenshave og normalt ting man Det er noget der har cyanobakterier der står for det, og det har vi faktisk snakke om. Vil vi snakke om hvordan universet opstod i sin tid. De er rigtig gode til at fiksere det til at fiksere nitrogen, men det viser sig, at de har set en mere fiksering end solskin. Områder hvor man ikke har nogen af de her bakterier til. Men hvad det skyldes man altid tænkt. Der må være en eller anden form for organisme, der kan gøre det her. Så indtil videre det eneste organismer man kender, der kan fiksere nitrogen. Det har så været bakterier indtil i år, for det har man nemlig fundet en eukaryote, så vil sige.

Interview:

Av hvad det.

Speak:

Så før har vi har vi snakket, der er vi har snak om. Der er tre forskellige former for organismer, som vi har prokaryoter, som er alle vores bakterier. Og så har vi eukaryote. Og så har vi noget her kære og som Tom er det sidste komet jeg snakker om. Og så har vi eukaryoter, som er både planter og mennesker og dyr.

Interview:

Book en.

Speak:

Og indtil videre ham kun set det de har poker jo der altså bakterier der kan fiksere end østrogen, og de har så lavet en til Biosa med eukaryoter om at producere. De har fikseret liturgien til vores planter, feks. Så de ligesom blevet sam det man så har fundet der. Man har fundet en alke som der har lavet en endo symbiose med med bakterier. Det vil sige når optaget denne her bakterie som der kan fiksere i skind og så er det ligesom groet samt en organisme. Så nu lever de simpelhen sammen og det er jo noget det vi snakker om. Det var en af de allervigtigste ting der skete i vores evolution den gang, da en celle optog en bakterie og det blev så til det vi kender som mitokondrie i dag.

Interview:

Nen og kan.

Speak:

Og for en anden selv skete der det, at den optog det. En anden bakterie, som ender med at blive en klo plast, som er det der laver fotosyntese, som er helt ens. Selv for planter virker så denne intro symbiose er basically årsagen til alt det liv vi har i dag. At de ligesom har lavet den her sammenkobling. Og nu er der så kommet en tredje sammenkobling, som er at man har altså en plante som både har eller i enden, en form for dam eller form for plante, eller den mikro alger som både har. Den er cloud past fra den første, og så har den mitokondrier. Og nu har den så også den her bakterie, der kan fiksere nitrogen. Og hvad det egentlig betyder, det er, at dun har ikke brug for gødning eller noget som helst. Den kan få alt, hvad den vil fra havet, af sig selv eller fra luften. Så ved at man har fundet den her organisme og fundet ud af, hvad den kan. Det lider vejen for, at man på det selv kan lave planter, som ikke har behov for gødning. Det kan lave det, kan trække alt nitrogen direkte ud af luften og dermed givet sig selv.

Interview:

Dahm.

Speak:

Og det betyder, at du kan bruge meget mindre jord. Det betød det jo ca. Du kan bruge meget, hvis du vil bruge såsæd en gødning og det kan måske byggeår, for du kan lave meget meget. Du begynder at lave landbrug i tårne i stedet for, for du har brug for mindre jord i hvad du kunne farme i stedet for at få du får brug for mere jord. Det begynder, at du kan frigive meget mindre kvælstof, eller fordi du ikke gøder så meget, og det har en ekstrem mængde af fremtidige potentielle hjælpemidler, fordi man kan lave de her. Forstå, hvordan de har ting foregår. Så kan det åbne op for en hel masse ting og det man kan se det, det her. Det er sket inden for de sidste hundrede millioner år. De tænker på, hvornår.

Interview:

Og det relativt nyt jo.

Speak:

Det er nemlig relativt nyt for os, så snak om hvornår at man mener vi sekundet kom ind. De gjorde det omkring halvanden milliard år siden, og det er altså 100 millioner år siden, der. Så det er en relativt ny evolutionær ting, der er foretaget, og det betyder, at det er nok også derfor, vi ikke har så mange af dem. Hvis det ventede Mill BC vinder milliarder og mere, så kunne det være, at de var over det hele og de var vokset sig meget større.

Interview:

Det er rigtigt. Det kan være, det var fotos spredt ud over hele jorden. Men vi,

Speak:

Præcis.

Interview:

ja, det er også en crazy ting. Man tænker evolution sker jo hele tiden, så den en af de nyeste evolution ting, som vi ikke har opdaget før nu, der er. Der findes dirty planter som ikke har haft at give 500 millioner og mere, ikke også at dække hele jorden måske.

Speak:

Jeg er præcis, og de ord bliver meget større, for indtil videre er de stadigvæk enkelt cellulær, men det var vi jo også på et tidspunkt, indtil vi vokse op og kunne det her ring. Så på overvejelsen havde en plante eller ikke. Lad os som netop kunne det her. Det er ikke en. Det er ikke en lang udstrakt tanke, at det var noget du kunne ske i fremtiden. Men i det at vi ved det. Noget der foregår nu. Man har faktisk fundet to forskellige planter, en for mig mener at starter for 35 millioner år siden og en med minder der starter 100 millioner år siden, og dermed kan man nu se to forskellige organismer se hvor er de henne i deres evolutions cyklus?

Interview:

Men i forhold til fremtidsudsigter for at lave en form for plante, der kan gøre det her er det talte vi vel stadigvæk en 10 20 år mindst.

Speak:

Ja så dem. som de siger her, det er at ser den. Den den. Den der i den tidligste dag det sin vision. Den var 35 år gammel. siger, at den form for bakterie, de har fundet her. Den hedder B so bia. Ja, en der ligner rigtig meget, og det er det den der er så inkorporeret i en allè. Det er ligner rigtig meget mer end en bakterie, som man allerede finder på en bestemt plante, allerede lever på jorden. Altså en af dem, som der lever i en klassisk symbiose, hvor den bare ligger nede og hjælper med at fiksere nitrogen. For den er plante. Og hvis man kan forstå mere om, hvad forskel er på disse to bakterier, så kan du måske forstå, hvordan man kan inkorporere den her bakterie i endnu større planter måde og dermed hvad kan man sige spildt vand evolutionen for denne her for den her organisme, typer af organismer her og kan nelle som basic. Vi er et fancy et ord for et orginal, en et organ i en celle. Det hedder nitro plast, altså fordi man har klor plasten det laver det laver. Hvad hedder det i fotosyntesen og så har man nitro plasten, som er den der fikserer nitrogen.

Interview:

Er der det jo. Det er jo en helt vild positiv nyhed. Jeg håber, at man kan, og man kan bruge det til at måske at k sig mindske mængden af nitrogen eller som de kvælstof vi bruger til en.

Speak:

Er, at det var faldet af listen her. Altså det. Det var en af de vildeste nødder, jeg læste, fordi hvorfor har jeg ikke om det er den? Det var fuldstændig crazy. Men igen når man så selv læser overskrifterne, så er det ikke ligefrem noget som som får en til at tænke wauw vildt fordi overskriften er her vi sov bjerge batterier om havet stirre tomt til Brent Knights den.

Interview:

Ja, jeg ved igen jeg vil. Xtra Bladet har sovet for. Over Island gør opmærksom på den teaser.

Speak:

Men jeg synes for vel det var en ekstrem vild tanke og en vild idé, som der forhåbenlig kommer til at udvikle sig rigtig meget over de næste fem til ti år. Det er jeg helt sikker på det gang, jeg synes også det var et område, som vi ikke snakker specielt meget om, fordi at jeg arv jeg har arvet som så. Jeg er jo som sådan ikke så meget i feltet omkring bioteknologi som sådan, men meget af det der handler om at give impulser og ændre hvordan celler opfører sig, det er jo noget jeg laver rigtig meget på med arbejde. Det er bare meget specifikt i forhold til cancer. Hvad for lige nu? Men det er arbejde og derfor et dybt. Det jeg kender til kan basically overføres til ja, bioteknologi eller til landbrug eller til klima forskning eller til miljø forskning. Så derfor kunne jeg jo godt overveje jeg skulle dykke lidt mere ned i de her andre felter i fremtiden. For det det tænke er der nogle der tror der rigtig mange der tænker over klimaet og miljøet og og hvordan de selv klarer det. Og der er så nogle vilde teknologiske gennembrud, som der potentielt

Interview:

Det

Speak:

kan.

Interview:

er det, det er. Der er mange dårlige nyheder, men man glemmer lidt. Der er så også nogle seriøse forskere, der laver noget totalt vanvittig arbejde ud.

Speak:

Datter.

Interview:

I fremtid vil kunne hjælpe os. Det er vildt godt. Jeg tror, at det er det runde og lette vores afsæt. Det.

Speak:

Jeg Vil du give? Lav en kort opsummering af de af de seks store nyheder, vi har taget med.

Interview:

Bum og for gud da jeg kan klare plus dem det start med Der talte vi om vaccinen, der ikke var en vaccine i forhold til hiv.

Speak:

s.

Interview:

Men så et præparat, der kan forebygge mod at få hiv. Og det er billigt, og det er super, og det er vanvittig effektivt.

Speak:

Er.

Interview:

Så var der, hvad der var en ting mere omkring livet. En skov.

Speak:

Kortlægningen af fluens hjerne.

Interview:

Kalder det ja, det reddit af banan fuglens hjerne, som er endt ud i en fuldkommen komplet simulering af dens hjerne. Og hvad faldt de ignore set af? Ser ud til at det faktisk måske endda kan beskrive, hvordan de opfører sig og i fremtiden kan hvad de let kortlægger med en mus hjerne crazy stof.

Speak:

Y.

Interview:

Så havde vi snakken om fysik. Vi talte om at. Tager vi en blyant, bliver vi talte om, at vi havde dem, at man for hulen måske ikke lave transistor ud af kaffen i fremtiden, fordi de nu har lavet en type Griffin, som nu opfører sig som et semi ledende materiale. Altså et materiale der nogle gange lyder stramt og nogle gange ikke gør. Så man brugte computer, og at man er begyndt at blive lidt mere seriøs som kvinde i kvantecomputere og faktisk har kunne forbinde 48 og kvante bits med rigtig god fejl korrektion, som man nu begynder mere seriøst så småt og begynde at kunne bygge nogle større kvantecomputere, som måske vi kan bruge til en masse vildt udregninger som ikke vi ikke har kunne lave det ved om.

Speak:

Size

Interview:

Så nåede vi til noget biotek verden D USA havde problemer med en kartoffel bil. De har fået godkendt endnu en form for PAH. Kan kalde dem gift mod den af kartoffel beetle som går ind og direkte påvirker og ruinerer. Ruinere er navet i den her bil, som et æg går ind og ligesom binder til et an and a molekyle, som kun er i den her bil. Og

Speak:

passer.

Interview:

så faktisk lå bilen ihjel. Så i stedet for han var gift, og vi har nu deres alt mulig hjælp, så har man så end er gift og kun slog denne bil ihjel og det er Erna. Det findes så vidt vi ved, kun en har bil og ikke observeret nogen art der sidder i naturen eller mennesker eller dyr render, står og blander.

Speak:

Anbefal et der er lignende er en i molekyler i andre biler, men præcis den sekvens, som vi har, den er ikke andre, så derfor kan man specifikt takke til den her bil er.

Interview:

Baggage.

Speak:

Men men ellers rigtig jeg.

Interview:

Gør dig og sidst noget. Det var. Jeg er. Kvælstof s s s s s. 23. December.

Speak:

Er.

Interview:

Noget jeg virkelig elsker. Noget flæskesteg, sovs.

Speak:

Er.

Interview:

Det er det ikke. Så det er.

Speak:

Opdagelsen af nitro plast

Interview:

Nitro blast. Ja, som

Speak:

er

Interview:

man forhåbentlig kan lave nogle planer i fremtiden, som selv kan trække nitrogen ud af luften frem

Speak:

en.

Interview:

for at være afhængig af gødning eller alle mulige andre kvælstof midler. Vi bruger til landbruget. Så på den måde vil vi kunne måske sænke tempoet, sænke bruget an i to at bruget af kvælstof og så vil Hobby også redde vores haver, hav og vandmiljø og søer og så videre samtidig med.

Speak:

Og udover det er det bare en kæmpe opdagelse for biologi

Interview:

Ja, altså rent forskningsmæssigt

Speak:

fundet af det her.

Interview:

er det bare en krise, jeg ville opdage. Er det noget, der findes?

Speak:

Jeg skrev vores seks store gode nyheder for i år, og der er selvfølgelig en masse flere, er der også mange flere vi begge to lærer, så vi tænkte det er fedt, men det har vi ikke tid til. Eller det er måske

Interview:

Vi får

Speak:

ikke

Interview:

i Aarhus

Speak:

det,

Interview:

bliver

Speak:

jeg vil

Interview:

talt

Speak:

prioritere.

Interview:

mere end time. Altså vi ku ikke have, vi kunne nærmest ikke mere med, jo

Speak:

Nej, præcis. Og det her, det udkommer jo som sagt hver dag i dag for jer, der lytter med. Det er den 26. December, så der er nok ikke særlig mange, der lytter på den her på dagen, fordi alle sidder til en julefrokost. Den er stor, men I skal lytte til den 27. Som er en fredag, så kan være I på vej hjem eller I eller hvad ved jeg så ellers igen. Glædelig jul og godt nytår til dem der holder det. Og ellers bare god ferie og så lige dizzy ned i det nye år.

Interview:

mere.

Speak:

20 25. Det bliver godt, hvis os

Interview:

Det blev godt, er det Hvad går dog frit til indgangen

Speak:

der

Interview:

til tillykke

Speak:

har det.

Interview:

dem har under en kop.

Speak:

Ja, hun er %.

Interview:

Og tak for i år.

Speak:

Des.