
1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap
Hvorfor skal du lytte til os? Vi er to nørder med en en stor passion for naturvidenskab. I vores podcast gør vi op med de dårlige analogier og unuancerede forklaringer, der dominerer formidlingen af naturvidenskab og forskning i nyhederne. Vi formidler komplekse naturvidenskabelige koncepter og forskningsnyheder og snakker om dem så alle kan være med.
Føler du, det er noget for dig, så lyt med - det er gratis. Hvis du har ris eller ros eller forslag til afsnit, så skriv til os på 1tingadgangen@gmail.com eller find os på sociale medier.
Tobias Wang Bjerg og Villads Lundsteen Jacobsen er to tidligere formidlere fra Science Museerne i Aarhus og nu PhD studerende indenfor henholdsvis biomedicin og kernefysik.
1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap
Fra bagværk til kræftforskning
I japan har man andre traditioner end i Danmark når det kommer til brød. Her gælder det kvantitet og variation. De har så mange forskellige former for bagværk at de stakkels ansatte ikke kan huske dem alle sammen. Derfor bestilte de i 2007 en automatisk brødgenkendelsesmaskine. Da alt dette var før de store AI modeller som Gemini og ChatGPT, skulle der tænkes anderledes for at løse dette problem.
Og da de løste dette problem, igangsatte de også en hel anderledes måde at bygge kunstig intelligente modeller på, som stadig kan konkurrere med de modeller som vi alle kender fra vores dagligdag i 2025 - og bliver blandt andet brugt til at genkende kræftceller hos patienter.
Værter: Villads Lundsteen Jacobsen og Tobias Wang Bjerg
Hjemmeside: https://1tingadgangen.buzzsprout.com/
Facebook: https://www.facebook.com/1tingadgangen/
Instagram: https://www.instagram.com/1tingadgangen/